En forestilling om kroppen, moderskab og synet på graviditetens kropslige forandringer.
W.O.M.B. (Worth of My Body) er en hyldest til den livgivende krop, til kvindekroppen i alle livets faser og til kroppens mangfoldighed i form, farve og forskellighed. Den er en stille opmuntring til kvinder over hele jorden såvel som et kampråb om forandring. En vision af styrke, blødhed, håb og respekt.
W.O.M.B. er en forestilling, der favner al den poesi, medfølelse og voldsomhed, der kommer af at leve og af at skabe liv. En forestilling, der inviterer til refleksion over kroppens formåen, forandring og forskellige kulturers perception af moderskabets fysiske aftryk.