ISNÆTTER er en forestilling om magt og menneskelig skrøbelighed i en fragmenteret virkelighed. I en verden dækket af isnende kaos jagter en navnløs fortæller en mystisk kvinde gennem et landskab, der langsomt fryser under en altopslugende apokalypse.
ISNÆTTER er mareridtsagtig science fiction og psykedelisk drømme-logik — en hypnotisk rejse gennem besættelse, magt og undergang, hvor grænsen mellem virkelighed og hallucination smelter bort, ligesom alt andet.
Det psykologiske drama udspiller sig i et univers fastfrosset i misogyni og klimakatastrofe, sanseliggjort i et gennemkoreograferet værk af Amanda Ginman og Tina Tarpgaard.
ISNÆTTER er baseret på Anna Kavans kultroman ICE (1967)