Teater i hele Danmark – tættere på dig, end du tror
Teater er ikke kun for de store byer. Takket være landets mange lokale teaterforeninger kan du opleve professionel scenekunst i hele Danmark – fra nord til syd og fra kyst til kyst.
De engagerede, frivillige kræfter i teaterforeningerne arbejder målrettet for, at turnéforestillinger kommer ud til alle egne af landet. De sørger for, at både små og store scener får besøg af aktuelle forestillinger – uanset postnummer. Resultatet er et levende kulturliv, hvor publikum kan opleve alt fra nyskabende dramatik og humor til musik og familieforestillinger, uden at skulle rejse langt.
Teaterforeningerne er bindeleddet mellem turnéteatrene og lokalsamfundet. De skaber adgang, nærvær og fællesskab – og sikrer, at scenekunsten lever og udvikler sig i hele landet.
Find din lokale teaterforening, og oplev hvordan teater bringes helt tæt på dig.






























































