En del af Copenhagen Circus Arts Festival / C!CAF vol >4
Med afsæt i skabelsesmyten Ravn stjæler lyset, der stammer fra Haida-folket (British Colombia, Canada) iscenesættes mørket som et magisk rum for sære fremkomster og forvandlinger.
Myten fortæller, hvordan Ravn lykkes med at give lyset tilbage til en verden der henligger i mørke. Trylleri, visuelt teater og musik genfortæller myten og tæmmer mørket.
En specialbygget, lystæt dome danner et teaterrum, der favner både scene og publikum. En hule, hvor et totalt mørke kan skabes - som et omrejsende stykke af natten.
NB! Selvom det totale mørke hersker i enkelte scener, så er forestillingen skabt med et ungt publikum for øje! (fra 6 år).