Velkommen til en hyper-nuttet verden, hvor high speed high fashion clasher med cute couture.
Det nuttede kalder på dig i kraft af dets behov for omsorg. Samtidig vækker det følelsen ‘cute aggression’ i os - en lyst til at kontrollere og destruere det nuttede. IT’S SO CUTE I’M GONNA DIE er en danseforestilling om det nuttedes forførende magt- og mulighedsrum. Om teddy bears, moon boots og masseproduktion.
Rid med på en bølge af poppede pasteller og et oprør, der ligger lige under den plyssede overflade. Lad dig hvirvle rundt i en lyserød candyfloss-sky, når koreograf Gunilla Lind og holdet bag forestillingen tager dig med ind i en blød utopi, hvor monstret lurer bag de store, blanke øjne.