Kendte historier kan være en dåseåbner til teatrets verden for indskoling og mellemtrinnet.

20 forskellige billeder af Sallys far
Jeanette Braagaard er en vidende og begejstret fortaler for at tage eleverne med i teatret. ”Grundlæggende er teatret fantastisk til at mime og spejle livet. Teater rummer følelser, som børn kender. Det kan være farfar, der dør, eller forældrenes skilsmisse,” fortæller hun, der som lærer og læringsvejleder (PLC) på Nyboder Skole blandt andet arbejder med at skabe gode teateroplevelser for eleverne i målgrupperne indskoling og mellemtrin.

Hun ser som Louise Schouw også kendte historier som en god dåseåbner til det teater, der ikke falder naturligt for alle elever, men peger også på en snubletråd:

”Når eleverne kender stoffet på forhånd, fordi de har læst romanen, kan de godt blive skuffede, når de ser historien på scenen, fordi de har andre billeder i hovedet. 20 elever har fx hvert sit billede af Sallys far, fordi vi selv fylder hullerne ud, når vi læser. Omvendt kan teatret styrke læselysten ved at skabe åbne og empatiske rum. Vi skal give børnene så meget æstetisk dannelse som muligt, for nysgerrigheden opstår netop i sammenstødet mellem de forskellige billeder af Sallys far”, forklarer hun.

Prik til fantasien og nysgerrigheden
Kendte fortællinger giver en vej ind i teatret for alle elever, men Louise Schouw oplever, at det på andre måder kan være sværere at fange mellemtrinnet end indskolingsalderen: ”Når de er omkring elleve år, kommer det mere fordomsfulde, hvor de ikke vil udstille sig selv. Den barriere er der ikke i indskolingen. Der kan man bedre prikke til deres fantasi og nysgerrighed,” mener hun, der derfor også har fokus på et formsprog, der taler ind i elevernes medieforbrug.

”Jeg får ofte hug for det hurtige tempo i mine forestillinger, men det er med vilje og må ikke forveksles med, at jeg ikke laver poesi. Børnene er vant til det hurtige tempo på skærmene, så det er det, der virker”, siger Louise, der samtidig ser teaterrummet som et helle uden mobiler, hvor børnene kan distancere sig lidt fra hverdagen. ”De forstår det godt. Det er kun de voksne, man skal bede om at slukke”, smiler hun.

De bliver suget ind i oplevelsen
Jeanette ser heller ikke den store udfordring i ikke-teatervante elever. ”Børnene lærer af, hvad andre gør, og man skal heller ikke altid være stille i børneteatret. Vi skal selvfølgelig som lærere være obs på, hvordan de gebærder sig, men de lærer det hurtigt, fordi de bliver suget ind i oplevelsen,” siger hun, der selv bruger meget energi på at tale med eleverne om teatrets greb tilpasset deres alder.

”Det kan være en scenografi, der flytter historien dramatisk, som i Teatret Zeppelins Mio min Mio, eller hvordan historien fortælles af teatre som Anemonen og Teater Hund, der ofte tager nogle af de temaer op, som vi altid taler om i skolen som fx venskab og ensomhed”, forklarer hun, der er begejstret for det store udbud af børneteatre i København.

Grønthøst i nærområdet
”Det er virkelig værd at smide eleverne i de mange dygtige teatre her, men der findes godt teater og andre kulturoplevelser alle steder og mit bedste råd til kollegaerne er at lave årsplan ud fra tilbuddene i Åben Skole og fra lokale kulturinstitutioner. Kig i programmerne og grønthøst i nærområdet, og så kan man koble de temaer og faglige mål, man arbejder med, op på udbuddet. Teater er altid relevant”, slår hun fast med glødende stemme.

Jeanette Braagaards råd til at forberede sine elever på teateroplevelsen

Tal altid om forventninger til oplevelsen før forestillingen
Forbered børnene på, hvad de skal se, og spørg dem, hvad de tror, det handler om. Spørg, hvad de tror, teater er, og tal med dem om, hvordan I går i teatret sammen. Tjek teatrets hjemmeside sammen, se omtale af stykket, tal om, hvad det sætter i gang af tanker, forforståelser og forventninger, skriv det gerne ned, så man har det at se ind i tilbage i klassen. Brug også samtalen før forestillingen til at forberede eleverne på svære temaer som fx skilsmisse. Evaluer efter forestillingen og anerkend, at elever ikke nødvendigvis oplever teater på en klassisk måde.

Inviter forældrene med ind i samtalen
Send dem links til forestillingen via fx AULA. Når forældrene inddrages, kan teateroplevelsen forankre sig hos eleverne og samtalen om den kan fortsætte i familien.

Brug teatrets greb i undervisningen til at kvalificere oplevelsen
Spil fx af og til en scene i stedet for at lave en bograpport. Bearbejd forestillingen, saml på ledetråde til noget, som er genkendeligt, og lad eleverne bearbejde det i forskellige æstetiske udtryk og genrer tilbage på skolen. Ikke nødvendigvis og udelukkende i velkendte fagfaglige genrer som anmeldelser. Når eleverne arbejder dramatisk med stoffet, får de en bedre fornemmelse af, hvad de kommer til at møde i teatret, og bedre værktøjer til at opleve og analysere forestillingerne.