Foto taget af Teater freezeProductions

Teater freezeProductions

Teater freezeProductions blev etableret af instruktør og skuespiller Hanne Trap Friis i 2004 med det mål at skabe ny dansk dramatik og teater. Teater der er visuelt smukt, underholdende og tankevækkende! Visionen er, at intet er umuligt, men en udfordring. Målet er at opnå det optimale i en given situation frem for at fastholdes i en forudbestemt form. At turde kaos. Kunst kan ikke måles på former alene, men på de spørgsmål den stiller, og de tanker den vækker.

Teatret iscenesætter i krydsfeltet mellem det komponerede teater, performance og det såkaldt traditionelle teater - alt afhængigt af stykket og dets medvirkende. Hanne Trap Friis er drivkraft, igangsætter og kunstnerisk leder af Teater freezeProductions. Ud fra sine visioner kontakter Hanne Trap Friis forskellige dramatikere, sætter rammerne og virker som igangsætter på en proces, hvor dramatikeren skriver nye manuskripter.

Adresse

Valdemarsgade 1 G, 3

8000 Aarhus C

Tel

31258345