Riddersalen inviterer indenfor til nyfortolkning af PH viser og tankegods, så vi kan værne om vores indre fæstning.
I 1940 sang Liva Weel PH's 'Man binder os på mund og hånd' på Riddersalen. Sangen blev et stærkt symbol på danskernes modstand og sammenhold under besættelsen – og ikke mindst et tydeligt eksempel på, hvad PH's viser kan.
Verden er af lave, kriserne står i kø, og med mindelser til tidligere tiders hændelser og retorik samt en ny helt utænkelig verdensorden, er der mere end nogensinde brug for (næste)kærlighed, oplysning, dannelse og eftertænksomhed. Vi blæser til kamp mod hadet og splittelsen - vi kan kun besvare med at elske.