En mand. To græsslåmaskiner. Og valg, der går i stå.
HAMLETS TVIVL er en ordløs, sanselig og humoristisk forestilling under åben himmel på voldanlægget ved Kronborg. Publikum kommer helt tæt på en mand, der blot vil slå græsset. Men med to græsslåmaskiner foran sig bliver selv den enkleste opgave pludselig umulig. Hvilken skal han vælge? Hvad er det rigtige at gøre? Gennem fysisk teater, komik og genkendelige situationer udfolder forestillingen et univers om tvivl, valg og handlingslammelse. Børn fascineres af det absurde spil, mens voksne genkender hverdagens usikkerhed. På blot 20 minutter skaber HAMLETS TVIVL et poetisk og eftertænksomt møde med noget dybt menneskeligt.