Tjekhovs Onkel Vanja får nyt liv i Yana Ross’ nutidige opsætning, hvor handlingen er flyttet til det danske landbrug. Her slider Vanja og hans niece Sonja for at holde liv i en gård, som professoren fra byen vil sælge. Med humor og melankoli udspilles en kamp mellem fortid og fremtid, mellem by og land, mellem håb og resignation. Nicolas Bro spiller den desillusionerede Vanja, og med stærke præstationer og skarp iscenesættelse sættes der spot på det moderne menneskes længsler, svigt og svære erkendelser.