Foto taget af Nørregaards Teater

Nørregaards Teater

Nørregaards Teater er lille storbyteater i Odense Kommune og turnerer med sine forestillinger over det ganske land samt i udlandet. Gennem dette arbejde har teatret gennem årene oparbejdet en yderst stor ekspertise inden for teaterproduktion og turnévirksomhed. Teatret er, målt i antal opførelser og produktioner, et af landets største børne- og ungdomsteatre med omkring 400 stationære opførelser i Odense og ofte over 150 turneforestillinger pr. sæson.
Teatret producerer forestillinger, der spænder fra klassisk teater til mere abstrakt og visuelt teater. I forestillingerne optræder ofte dukker, lige fra klassiske naturalistiske marionetdukker til groteske menneskestore hånddukker.
Teatrets ønsker med sine forestillinger at være samfundsdebatterende og tage publikum alvorligt. Teatret møder publikum i øjenhøjde, der hvor de er i livet - med nænsomhed over for de yngste publikumsgrupper, og med et mere direkte og konfronterende udtryk over for de ældste.

Adresse

Filosofgangen 19 B

5000 Odense C

Tel

70261870