Foto taget af © M Design Studio, DK

Teater – Oplevelser til eftertanke

”Teater – Oplevelser til eftertanke” udfolder eksistentialismens tankesæt og litterære arvegods på teaterscenen i Danmark.

I publikums direkte møde med den dramatiserede klassiker går vi nye veje. Teatrets kraft er at skabe sammenhænge, give indsigt og danne os som mennesker. Vi giver nutidens generationer mulighed for at stifte bekendtskab med klassikerne i en eksperimenterende og nyskabende teateroplevelse der rører og maner til eftertanke.

”Teater – Oplevelser til eftertanke” står bag formidlingen af verdens litteraturhistoriske højdepunkter og har tidligere med base i det gamle kapel på Assistens Kirkegård på Nørrebro trofast værnet om litteraturen og kulturhistorien med adskillige særudstillinger, udgivelser, guidede ture, internationale masterclasses, gæstespil, turnéer, saloner og særlige markeringer og begivenheder der rører hjertet og løfter ånden.

Scenen har eksisteret siden 2013.