Tag med på et magisk juleeventyr, hvor mod, venskab og håb kan gøre det umulige muligt. 12-årige Cecilie drømmer om et mirakel, der kan redde hendes hjertesyge lillesøster. Da mystiske arkæologiske fund dukker op under stormagasinet, hvor hun bor, begiver hun sig ud på jagten efter Absalons hemmelighed. Sammen med den gådefulde Hubert følger hun spor fra fortiden i håbet om at finde en kur. Aarhus Teater vækker DR's elskede julekalender til live i en hjertevarm og farefuld familieforestilling fyldt med eventyr, mystik og stemningsfulde julesange.