Oplev forestillinger, der rører sjælen, vækker latter eller giver stof til eftertanke – hver eneste af dem er skabt for at give dig en uforglemmelig teateroplevelse. Lad dig opsluge af de smukke scenografier, stærke fortællinger og talentfulde skuespillere.
Teater er magi – og vi inviterer dig til at opleve den helt tæt på. Find din næste store kulturoplevelse blandt vores udvalgte forestillinger!

George Orwells satiriske fabel skildrer dyrenes oprør mod menneskenes undertrykkelse. Med drømmen om frihed og lighed tager dyrene magten. Kammerat Napoleon vinder og forvandler idealet “alle dyr er lige” til “men nogle dyr er mere lige end andre.” Teaterversionen af denne klassiker er en skarp og tidløs kritik af, hvordan magt korrumperer.⇒ klik & læs
Den anden arabiske kvinde bryder med fordomme og præsenterer en ny, selvstændig og frigjort arabisk kvinde – kunstnerisk, entreprenant og demokratisk. På scenen afkræfter hun de stereotyper, der ofte præger medierne og kunsten, og skaber et stærkt selvportræt af en kvinde, der er her for at blive.⇒ klik & læs

Hvordan endte vi her? Til et sidste måltid, hvor vi ikke ved, hvad der venter. Gennem cirkus, dans, musik og humor udfolder gæsternes historier sig, mens vores egne flettes ind i oplevelsen. En unik, gribende aften, hvor alt kan ske – og ingen ses igen. ⇒ klik & læs
Drømmen om det simple liv på landet udfordres, da et lille jysk landbrugssamfund rammes af nedskæringer. Busruten nedlægges, og logistikken strammer til for Mike, en stresset svineproducent, og Anders, en pensioneret mælkeproducent uden kørekort. Samtidig mister lejer Johnna sit job på slagteriet på grund af transportproblemer. Livet på landet viser sig at være alt andet end enkelt. ⇒ klik & læs
-Et rystende komisk teaterforedrag
I En lille smule ubehag følger vi professor Frank Fjordby, der rammes af prostatakræft. Skuespiller Holger Østergaard skildrer Franks rejse gennem bivirkninger, ventetid, og møder med læger, familie – og sin egen krop. Et gribende teaterforedrag, der balancerer sårbarhed, humor og håb. ⇒ klik & læs
I Kong Lear vælger den aldrende konge at dele sit rige mellem sine tre døtre, men hans ønske om bekræftelse får dramatiske konsekvenser. Når han forviser den eneste ærlige datter, Cordelia, for hendes nægtelse af smiger, fører det til forræderi, vanvid og et kongerige, der falder i kaos. En tragedie om magt, kærlighed og forfængelighed. ⇒ klik & læs
I 1911, mens Marie Curie står til at modtage sin anden Nobelpris, rammes hun af en skandale om en affære med en gift mand. Pressen overskygger hendes videnskab, og hun søger tilflugt hos suffragetten Hertha Ayrton i England. Her formes et stærkt venskab, og sammen kæmper de for ligestilling, videnskab og kvinders rettigheder. ⇒ klik & læs
Matilda-effekten bringer historien om kvindelige forskere, hvis opdagelser blev overset og fejlagtigt tilskrevet mænd. Limfjordsteatret kaster lys over disse kvinders bidrag gennem objekt- og dukketeater, og giver publikum en poetisk og sanselig oplevelse af deres drivkraft og de omkostninger, der lå bag deres banebrydende arbejde.⇒ klik & læs
I Tatovering konfronteres en ung kvinde med sin døende far, som hun aldrig har kendt. Det vækker minder fra en faderløs ungdom i 00’ernes brogede miljø, hvor tomrummet satte dybe spor. En stærk fortælling om identitet, fravær og søgen efter maskuline rollemodeller. ⇒ klik & læs

Alle gode ting er en rørende og opløftende forestilling om en person, der skaber en liste over livets små glæder for at hjælpe sin mor med at bekæmpe depression. Med humor og varme udforskes mentale sundhed, tab og skønheden i hverdagen. ⇒ klik & læs
Få hele landets teater i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs
privatlivspolitik.