ER DET I ORDEN AT VÆRE VRED?

Hvorfor er det stadig så svært at rumme en vred kvinde? Og hvem bestemmer egentlig, hvornår vrede er berettiget? På scenen bliver vreden til både modstand, frustration, styrke og et råb om at blive set.

En Vred Kvinde


Vrede er ikke altid køn, men det er heller ikke ligegyldigt, hvem der viser den. Når en kvinde hæver stemmen, siger fra eller nægter at tilpasse sig, bliver hun stadig ofte mødt med andre forventninger end en mand i samme situation.

Det er netop det, Ilham Herisi undersøger i one-woman-forestillingen EN VRED KVINDE. Med humor og alvor tager hun ordet tilbage i en personlig og universel fortælling om fordomme, begrænsninger og forventninger. Om kampen for at kunne eksistere på egne præmisser uden hele tiden at skulle forklare og forsvare sig.

Identitet, racisme og feminisme er blandt forestillingens temaer, men under det hele ligger et grundlæggende spørgsmål: Hvorfor er kvinders vrede stadig så svær at rumme?

Som Ilham Herisi formulerer det: “Vreden er hendes benzin, men den er ikke hele historien.”

For vreden handler også om længslen efter at blive mødt som et helt menneske. Om ikke at blive puttet i en kasse, misforstået eller reduceret til en kategori. Og om retten til at tage plads og definere sig selv.


Vrede har mange ansigter

Vreden ser forskellig ud fra menneske til menneske. Den kan vokse ud af uretfærdighed, afmagt, svigt eller følelsen af ikke at blive hørt. Den kan være stille og indestængt eller eksplodere med fuld kraft.

I Matilda-effekten bliver kvinders usynliggørelse og manglende anerkendelse et afsæt for at se nærmere på, hvem der får lov til at sætte sit aftryk på historien.

I Det eksklusive hus får den feministiske og politiske vrede plads i et opgør med magtstrukturer og ulighed.

Og i MOLOCH – En fortælling om mit raseri møder vi en anden form for vrede: den personlige og altopslugende vrede, der kan følge i kølvandet på kærlighedens sammenbrud.

Vreden er måske begyndelsen på noget

Måske skal vrede ikke altid dæmpes, forklares eller undskyldes. Måske er den også et signal om, at noget er galt. At en grænse er overskredet. At et menneske ikke længere vil finde sig i at blive overset eller defineret af andre.

På scenen får vreden lov til at fylde. Ikke nødvendigvis fordi den har alle svarene, men fordi den stiller spørgsmål, vi ikke kan komme udenom.

Så er det i orden at være vred? Måske er det snarere på tide, at vi begynder at lytte til, hvad vreden prøver at fortælle os.

Matilda Effekten

Kvinder, der gennem historien er blevet overset, glemt og frataget anerkendelse. Forestillingen bruger en latent vrede til at vække deres historier til live.

Gennem historien har kvinder været med til at flytte videnskabens grænser og ændre vores forståelse af verden. Alligevel er deres bedrifter ofte blevet overset, deres navne glemt og deres opdagelser tilskrevet mænd. Det har fået sit eget navn: Matilda-effekten. Opkaldt efter den amerikanske aktivist Matilda Joslyn Gage, der allerede i 1800-tallet satte fokus på kvinders manglende anerkendelse.

I Matilda-effekten bringer Limfjordsteatret de oversete kvinder frem i lyset. Med poesi, sanselighed og en underliggende vrede giver to performere de glemte historier stemme og krop. Gennem performance, stemmer og dukker i alle størrelser bliver det et levende opgør med historisk uretfærdighed – og med spørgsmålet om, hvem der egentlig får lov til at skrive historien.

MOLOCH – En fortælling om mit raseri

En mands raseri efter et ægteskabs sammenbrud. Om kærlighed, smerte, afmagt og følelsesmæssigt kaos.

Hvad sker der, når kærligheden bryder sammen, og sorgen bliver til raseri? I MOLOCH – EN FORTÆLLING OM MIT RASERI blotlægger skuespiller Martin Ringsmose et menneske i frit fald. Forestillingen bygger på forfatter Søren R. Fauths roste livsdigt, der tager afsæt i hans skilsmisse og bevæger sig gennem kærlighedens mange faser – fra ungdomsforelskelse, familieliv og hverdagslykke til sammenbruddets smerte.

Med sort humor og selvironi får vi indblik i en midaldrende mands følelsesmæssige kaos, hvor vrede, sorg og sårbarhed går hånd i hånd. I en tid, hvor der tales stadig mere om mænds følelser og sårbarhed, giver MOLOCH plads til en vrede, der ikke nødvendigvis er let at rumme – men som kalder på at blive forstået.

Det eksklusive hus

Fire kvinder, feministisk vrede og et opgør med vestlige magtstrukturer, kolonialisme og økonomisk ulighed.

Når vreden bliver til modstand

Fire kvinder mødes i København efter en konference om ledelse og magt. Deres søgen efter svar på, hvordan ressourcer flyttes fra det globale syd til Vesten, fører dem tilbage til Berlinkonferencen i 1885, hvor europæiske magthavere delte Afrika mellem sig. Pludselig flyder fortid og nutid sammen, og forbindelserne mellem kolonialisme, økonomisk udbytning og nutidens magtstrukturer bliver tydelige.

DET EKSKLUSIVE HUS er et feministisk og antikapitalistisk opgør med vestlige neokoloniale magtstrukturer. Med viden, omsorg, humor, dans, sang, poesi og ikke mindst vrede undersøger fire kvinder, hvordan historisk uretfærdighed stadig sætter spor i vores samtid. Her bliver vreden ikke bare en reaktion på verden, som den ser ud, men en kraft til at udfordre den.

VI ER HER ENDNU

Fire patienter gør oprør mod et psykiatrisk system, der ikke lytter. Vrede, afmagt, værdighed og retten til at blive set.

Et oprør i spændetrøje

Hvad sker der, når mennesker, der føler sig overset og kontrolleret, beslutter sig for at gøre oprør? I Johanne Kristine Falls eksplosive komedie besætter fire patienter en psykiatrisk afdeling under navnet Sindsstorm! De vil gøre op med en psykiatri, der efter deres mening kontrollerer og opbevarer frem for at behandle. Kravene er både alvorlige og absurde: mere værdighed, flere sengepladser, friskpresset juice og farvet mad!

Med sort humor og satire retter VI ER HER ENDNU blikket mod et system, der kæmper for at være menneskeligt, mens rammerne bliver stadig strammere. Her bliver vreden til et fælles oprør og en insisteren på retten til at blive set, hørt og mødt som et helt menneske – og ikke bare som en diagnose i en journal.

Øvelser i mørke

Et kvindeliv præget af vold, tabu og skam. En fortælling om komplekse følelser og en vrede, der vokser frem gennem livet.

Et helt kvindeliv er præget af vold, tab, tavshed og skam. I den sceniske version af Naja Marie Aidts værk, iscenesat af Anja Behrens, følger vi en kvinde fra barndommens smertefulde erfaringer til voksenlivet som mor og bedstemor. Bag kærligheden til børn og børnebørn ligger erfaringer, der aldrig helt har sluppet deres greb.

For at finde en vej mod heling må hun gøre op med forventningerne til sig selv som datter, mor og veninde og turde gå ind i mørket. Her møder hun de komplekse følelser, sorgen og en vrede, der vokser frem af et liv med svigt og smerte – ikke mindst efter et fatalt øjeblik, hvor et andet menneskes skæbne lå i hendes hænder.

ØVELSER I MØRKE er en fortælling om de følelser, vi måske helst vil gemme væk, men som kræver at blive set og erkendt. Også vreden.

Slinger i Valsen

En eksplosiv fysisk forestilling om venskab, vrede og kærlighed. Her bliver vreden udtrykt gennem kroppen og bevægelserne.

Når venskab, vrede og kærlighed går i clinch

Hvad sker der, når følelserne tager over, og selv den smukkeste dans udvikler sig til en kamp? I SLINGER I VALSEN inviterer DON GNU publikum ind i en eksplosiv og fysisk forestilling, hvor stumfilmens Gøg og Gokke møder Quentin Tarantinos farverige filmunivers. Her er slapstick, action og rå følelser blandet i en hæsblæsende vals på kanten af kaos.

De to performere kæmper med at finde rytmen i livet og i venskabet. Når følelserne tager over, bliver bevægelserne til dueller, og kærlighed og vrede støder sammen i en kropslig kamp, hvor ingen helt ved, hvem der vinder. Med humor, fysisk poesi og masser af energi undersøger forestillingen, hvad der sker, når vi mister kontrollen – og om der stadig er plads til det vilde og uforudsigelige i en verden, der bliver stadig mere firkantet.

LUSH BLAST – Tasting the Untamed

Vildskab, raseri, vold og styrke. En fysisk og politisk forestilling om at genvinde sin kraft.

Når vildskaben skal slippes fri

Hvad sker der, når vi giver slip på kontrollen og genfinder forbindelsen til vores egen råstyrke? I det koreografiske værk LUSH BLAST: TASTING THE UNTAMED undersøger Alica Minár vildskab, domesticering og skrøbelighed gennem krop, stemmer og elektronisk livemusik. Her opstår sanselige raseri-landskaber, hvor politiske og økologiske spørgsmål om omsorg, vold og magt får fysisk form.

Med inspiration fra research i Karpaternes vildmark inviterer værket publikum ind i et intenst møde mellem styrke og sårbarhed. Traditionel dramaturgi er skiftet ud med ritualer, intimitet og en sanselig blanding af fest og kampplads. Det handler om at genvinde en fysisk kraft og mærke den vildskab, der måske er blevet tæmmet eller undertrykt.