Fra bog til scene: 13 forestillinger, der bringer litteraturen til live

Orwell, Tolkien, Dickens, Dostojevskij og Ibsen. Erotiske opbrud, dystopiske magtkampe, nazistiske jagtselskaber og et isslot med døden i sig. Scener over hele landet henter i den kommende tid stof fra nogle af litteraturens største – og mest overraskende – fortællinger. Her er 13 forestillinger, hvor bøgerne får nyt liv på scenen.

En roman kan noget, teatret ikke kan. Og teatret kan noget, romanen ikke kan.

Når litteraturen flytter fra bogsiden til scenen, sker der noget med historierne. Erotiske længsler får krop. Erotiske? Nej, eksistentielle kriser får stemmer. Erotiske… Scrooge kan pludselig stå lige foran os, Bilbo begive sig ud gennem Midgård, og George Orwells dyr kan tale direkte ind i en verden, hvor kampen om magten igen føles uhyggeligt aktuel.

Fra store verdensklassikere til nyere danske dokumentarbøger: Her er nogle af de forestillinger, der viser, hvordan litteraturen fortsat er en af scenekunstens stærkeste råstofkilder.

Animal Farm – alle dyr er lige. Men nogle er mere lige end andre

George Orwells Animal Farm er skrevet som en fabel om dyr på en gård, men alle ved, at den handler om mennesker – og om, hvad magten gør ved dem.

I Vivienne McKees dramatisering for tre skuespillere bliver Orwells ikoniske fortælling om revolutionens forræderi og magtens korruption kastet ind i en nutid, hvor autoritære kræfter igen fylder det geopolitiske landskab.

En lille gård. Et stort spørgsmål: Hvad sker der, når dem, der skulle skabe frihed, selv bliver undertrykkere?

Et Dukkehjem – Ibsen uden sikkerhedsnet

Hvad ville der ske, hvis man tog Henrik Ibsens naturalisme helt alvorligt?

Et Dukkehjem er et af verdens mest spillede teaterstykker. Denne version forsøger at gøre det så virkeligt som overhovedet muligt: Forestillingen foregår i et rigtigt hjem med rigtige mennesker i rollerne som Nora og Helmer.

Ingen prøver. Ingen introduktion. De ved bare, at teatret kommer.

Den oprindeligt Fix+Foxy-producerede forestilling gør Ibsens idé om teatret som virkelighedens spejl til et radikalt eksperiment: Hvor går grænsen egentlig mellem at spille et menneske – og være et?

Erna og kroen – sønderjysk Twin Peaks som kammeropera

En hendøende sønderjysk landsby. En rumæner. Kulturelite. Provins. Globalisering. Identitet.

Det lyder ikke umiddelbart som opera, men det bliver det i Erna og kroen, baseret på Erling Jepsens underfundige roman Erna og rumæneren fra 2020.

Med musik af Peter Bruun forvandles Jepsens skæve univers til en syrlig og skarpskåret kammeropera med noget nær et sønderjysk Twin Peaks-filter. En forestilling, der både kærligt og nådesløst prikker til vores forestillinger om centrum og periferi.

Et Juleeventyr – Dickens, 20 karakterer og én skuespiller

Én skuespiller. 20 karakterer. En af verdens mest elskede julefortællinger.

Charles Dickens’ Et Juleeventyr flytter ind i Balletsalen på Det Ny Teater som en intens monolog, hvor Kim Hammelsvang alene skal befolke hele universet omkring den gnavne Ebenezer Scrooge.

Fra 19. november til 13. december 2026 kan publikum opleve juleklassikeren i et koncentreret format, hvor fortidens, nutidens og fremtidens spøgelser kommer faretruende tæt på.

Når vi døde vågner – Ibsens sidste opgør

Henrik Ibsens sidste teaterstykke handler om kunstens pris.

Rubæk er en berømt billedhugger, men inspirationen er forsvundet. Så dukker Irene op – kvinden, der engang stod model til hans største værk.

Hun mener, han tog hendes livskraft og gjorde den til kunst. Han ser hende som den sidste mulighed for igen at skabe noget stort.

Når vi døde vågner er tredje del af Spøgelsestrilogien, men kan opleves selvstændigt. Et mørkt og intenst opgør med begær, kunstnerisk ambition og de mennesker, der nogle gange bliver ofret på kunstens alter.

Faust – hvad vil du sælge din sjæl for?

Mere succes. Mere magt. Mere kontrol. Et bedre liv.

Det lyder næsten som et moderne reklamebudskab. Men det er også kernen i Goethes Faust.

I denne version bliver den gigantiske litteraturklassiker til en moderne samfundsgyser om grådighed og vores grænseløse trang til at optimere, eje og kontrollere.

Hvor meget er nok?

En ny generation af scenekunstnere kaster sig ovenikøbet over hele Goethes mastodont – inklusive den berygtede anden del, som mange har betragtet som nærmest umulig at sætte på en scene.

Familien Hassan – historien bag Yahya Hassan

Efter Yahya Hassans død i 2020 stod en familie tilbage.

I Steffen Stubagers dokumentarbog Familien Hassan fortæller Yahyas mor og fire søskende for første gang deres historie om opvæksten, familien og et liv præget af traumer, vold, kriminalitet, anbringelser, fængslinger og sociale svigt.

Nu bliver bogen til teater.

Familien Hassan er en af sæsonens store satsninger og giver scenen adgang til stemmer og erfaringer fra et Danmark, vi sjældent hører repræsenteret indefra.

Musefælden – morderen er iblandt jer

Sne. Et afsides pensionat. En gruppe fremmede. Et mord.

Agatha Christies Musefælden har stort set opfundet den klassiske whodunnit-formel: Alle er mistænkte, ingen er til at stole på, og morderen kan være lige ved siden af dig.

Da endnu et mord finder sted på Monkswell Manor, stiger paranoiaen.

Stykket har verdensrekorden som den længst spillede teaterforestilling og har holdt publikum fanget i Londons West End siden 1952. Nu får danske publikummer mulighed for at gå på jagt efter morderen i en moderne opsætning af krimiklassikeren.

Jægerne – på jagt med nazisterne

Året er 1936. Berlin-OL nærmer sig. Verden er på kanten.

Den norske maratonløber Roar Trøgesen bliver rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste til en mildest talt usædvanlig mission: Han skal infiltrere Hermann Görings årlige jagtselskab.

Jægerne er baseret på Carl-Henning Wijkmarks skandaløse svenske kultroman Jægerne på Karinhall fra 1972 og blander spionage, nazisme og burlesk satire.

Et eksklusivt jagtorgie bliver til en grotesk magtdemonstration i en verden, hvor katastrofen hele tiden lurer lige under overfladen.

Hobbitten – ud af Herredet og ind i eventyret

Bilbo Sækker vil egentlig helst blive hjemme.

Men så kommer Gandalf. Og en flok dværge. Og pludselig er den hverdagselskende hobbit på vej gennem troldeland, mørke huler og tågede bjerge mod den frygtindgydende drage Smaug.

J.R.R. Tolkiens Hobbitten bringer Midgård til scenen i en fortælling om eventyr, mod og sammenhold.

Og om noget, Tolkien altid har vidst: At helte ikke nødvendigvis ser ud som helte, før eventyret tvinger dem til at blive det.

Fru Marie Grubbe – en kvinde, der nægtede at kende sin plads

Hun var født ind i adelen. Men Marie Grubbe ville ikke leve det liv, andre havde planlagt for hende.

I den sceniske fortælling, baseret på J.P. Jacobsens klassiske roman om den historiske Marie Grubbe, følger vi en kvinde i 1600-tallet, der insisterer på frihed, begær og lidenskab.

Hun bryder med sin klasse. Med sit kønssystems regler. Med forventningerne.

Og hver gang bliver prisen højere.

Fru Marie Grubbe er fortællingen om en kvinde, der nægtede at nøjes – længe før verden havde opfundet et sprog for den slags frihed.

Isslottet – barndommens smukkeste rædsel

To 11-årige piger mødes. Noget særligt opstår.

Siss og Unn finder i hinanden en fortrolighed, der føles som begyndelsen på noget, der skal vare for altid. Men så går Unn alene ind i isslottet.

Og kommer ikke tilbage.

Tarjei Vesaas’ Isslottet fra 1963 er et grusomt og poetisk mesterværk om venskab, ensomhed og sorg. Et eventyr, der langsomt bliver til et mareridt – og en fortælling om den mærkelige alder, hvor verden stadig er magisk, men hvor døden pludselig også findes.

Et latterligt menneskes drøm – Dostojevskij på kanten af afgrunden

Hvis livet er ligegyldigt, hvorfor så fortsætte?

Det spørgsmål har det latterlige menneske næsten besluttet sig for at besvare. Han har trukket sig fra verden og overgivet sig til sin egen ligegyldighed.

Men i en drøm sker noget.

Et skud mod hjertet åbner døren til dødsriget og videre til et paradis, hvor han møder en anden sandhed om mennesket.

Et latterligt menneskes drøm bygger på Fjodor Dostojevskijs filosofiske fortælling om skam, egoisme, ondskab – og muligheden for at tage ansvar for den verden, vi selv er med til at skabe.

Bøgerne lever videre – bare på en anden måde

Det er fristende at tale om scenekunst som noget, der låner fra litteraturen. Men måske er det mere præcist at sige, at teatret genforhandler bøgerne.

For en roman bliver ikke bare den samme historie, når den flytter på scenen.

Den får en krop. En stemme. Et rum. Et publikum.

Og pludselig kan en gammel fortælling om en gård fuld af dyr handle om vores samtid. En roman fra 1963 kan føles som en nyhed. Og en klassiker fra 1800-tallet kan stille spørgsmål, vi stadig ikke har fundet svaret på.

Det er måske den største kvalitet ved litteraturen på scenen:

Historierne bliver ved med at ændre sig.

Fordi vi gør.

 

 

Få hele landets teater i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.