Bøgernes år på scenen

Har du allerede læst dem – eller står de stadig på din “den-skal-jeg-få-læst”-liste? Nu får du chancen for at opleve bøgerne folde sig ud live på landets scener. I teaterrummet får fortællingerne nyt og intenst liv: karaktererne træder frem, sproget ånder, og historierne rammer med en kraft, der både rører og sætter tanker i gang.

Fra de tidløse klassikere til de helt nye stemmer – fællesnævneren er stærke fortællinger, der vil bevæge, overraske og blive hos dig længe efter tæppet er gået ned. Giv dig selv en dejlig aften i teatersalen, hvor litteraturen møder scenekunsten, og hvor ordene bliver krop, lyd og lys. Dette er året, hvor bøgerne står klar i kulissen – og inviterer dig indenfor.

Mythos
-Forestillingen er baseret på Stephen Frys roman


Teater Nordkraft bringer i foråret 2026 Stephen Frys Mythos til live i en storslået nyfortolkning af de græske myter. En rejse gennem gudernes vanvid, heltenes prøvelser og menneskets skæbne, hvor det komiske og det tragiske smelter sammen i et medrivende teaterunivers.

Glade dage
-Samuel Becketts prisbelønnede klassiker

En absurd og tragikomisk klassiker
Oplev Samuel Becketts tidløse mesterværk Glade Dage – en gribende og morsom fortælling om at holde fast i livsglæden, selv når alt synes håbløst. Et stykke fyldt med absurde situationer, sort humor og en ukuelig heltinde, der finder håb, hvor ingen andre ville lede.

Fuglene
-Forestillingen er baseret på Tajjei Vesaas roman

I skovens stille landskab møder vi Mattis – en mand, der ser verden med åbne sanser, hvor selv fugleflugt og tilfældige tegn bliver til hemmelige budskaber. Han kæmper for at finde sin plads blandt de stærke og kloge, men hans blik på tilværelsen rummer en poesi, de andre overser. Da skovhuggeren Jørgen pludselig krydser søen og vinder Hege, forrykkes balancen – og Mattis’ spørgsmål om livet, kærligheden og meningen træder frem med fornyet kraft. Fuglene er en tidløs fortælling om anderledeshed, ensomhed og længslen efter at blive forstået.

Et latterligt menneskes drøm

-Baseret på Fjodor Dostojevskijs novelle


et poetisk og tankevækkende møde med Dostojevskijs tidløse fortælling om menneskets søgen efter sandhed. En rejse ind i drømmen, hvor døden åbner døren til paradiset – og hvor skyld, kærlighed og håb væves sammen i erkendelsen af, hvad det egentlig vil sige at være menneske.

Med enestående nærvær og intensitet fører Viktor Melnikov publikum gennem 60 minutters åndeløs indre storm, mens Adam Ørvads accordeon smyger sig som et sjæleligt ekko om ordene. En gribende teateroplevelse, der både rører, udfordrer og efterlader publikum med en ny blik på verden – og på sig selv.

Meter i sekundet
-Baseret på Stine Pilgaards anmelderroste roman 

Hun bytter storbyens puls ud med Velling – en vestjysk flække, hvor stilheden blæser lige så hårdt som vinden over markerne. Hvordan finder man fodfæste, når ordene vælter ud af én, men omgivelserne kun svarer i korte sætninger? Med humor, musik og skarpt blik på livet i udkanten folder Folketeatret Stine Pilgaards succesroman ud som et musikalsk højskoleophold, hvor publikum både kan synge med og møde Vellingboernes farverige persongalleri.

Kløvedal – Det bedste man kan sige
-Baseret på Nadia Kløvedal Reichs anmelderroste erindringsbog. 

Du bliver taget med på en hæsblæsende, humoristisk, storpolitisk og enormt følsom tur tilbage til 70’erne. Vi slipper hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i tiden med de store samfundseksperimenter og opgør med gamle autoriteter, magtstrukturerer og politiske systemer. KLØVEDAL — DET BEDSTE MAN KAN SIGE er et gennemmusikalsk portræt af en kvinde, en familie, en tid og et samfund i opbrud

Moby Dick
-Baseret på Herman Melvilles mammutværk. 

Mikkel Arndt står alene på scenen med Melvilles mægtige fortælling i hænderne: jagten på den hvide hval. Kaptajn Ahab drives af hævn, af raseri, af en altopslugende besættelse, som bliver til et billede på alt det, der knuser os, piner os og driver os ud i vanviddet. Men i det ubegribelige mørke åbner sig også en vild længsel efter mening – efter at røre ved noget større end os selv.

Vand til blomster
-Baseret på Valérie Perrins anmelderroste roman

En kvindes liv mellem de levende og de døde. Violettes fortid rummer smerte, sorg og hemmeligheder – men også en stille, forførende søgen efter håb og kærlighed. Vand til blomster åbner sig som en rystende rejse ind i menneskets dybeste tab og største længsler – en fortælling, der omslutter os og lader os mærke hvert åndedrag som vores eget.

Antigone
-Baseret på Sofokles’ tragedie. 

To skuespillere og en live elektronisk musiker puster nyt liv i Sofokles’ klassiker. Antigone brænder af psykologiske, politiske og filosofiske konflikter, hvor individ og stat, samvittighed og magt støder sammen. Hvem vinder – oprøreren eller autoriteten?

Døden i Venedi
-Baseret på Thomas Manns roman. 

Et eksistentielt værk om begær, opløsning og kunsten som livets spejl. Med Thomas Manns klassiker som afsæt kaster et erfarent hold performere sig ind i et billedstærkt og rituelt univers, hvor værdighed og disciplin må vige for kaos, længsel og den dybeste menneskelige sårbarhed.

 

 

Få hele landets teater i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.