Den Indbildt Syge på Grønnegårds Teatret

Hver sommer forvandler Grønnegårds Teatret Odd Fellow Palæets smukke have til et stemningsfuldt friluftsteater. Her mødes klassiske værker og dansk sommerstemning i en traditionsrig københavnerbegivenhed omgivet af grønne træer, duften af græs og historiske mure. Vi har modtaget to korte interviews direkte fra teatret, hvor instruktøren og scenografen deler deres tanker om årets forestilling og arbejdet bag.

Den Indbildt Syge på Grønnegårds Teatret er en både komisk og rørende udforskning af dødsangst, kærlighed og magtspil. Instruktør Charlotte Munksø og scenograf Laura Løwe giver her et blik ind bag kulisserne på Molières klassiker, hvor en hypokonders sygeseng bliver centrum for et univers spækket med livskraft, latter og absurditeter. Sammen sætter de fokus på tidens patriarkalske strukturer, lægestandens magt og menneskets evige kamp mod døden – alt sammen indrammet i et scenisk univers af sterile hospitalsfarver og tragikomiske detaljer.


Grønnegårds Teatret

Spændet mellem dødsangst og livskraft


Tre spørgsmål til instruktør Charlotte Munksø

I Den Indbildt Syge sætter Moliére den indbildt syge, hans umådelige selvoptagethed og sygdomsforskrækkelse og datidens

Foto: Bjarne Stæhr

bundrådne, skånselsløse lægestand under lup. De udstiller hinandens absurde og ekstreme adfærd i et indbyrdes afhængighedsforhold. Penge og helbred, magt og status. Sat overfor dødsangsten og den egocentriske magt er stykket samtidig en hyldest til livskraften og kærligheden, siger instruktør Charlotte Munksø.
Vi har bedt hende besvare tre spørgsmål om Molières klassiker.

HVILKE TEMAER ER PÅ SPIL I DEN INDBILDT SYGE?

For mig er stykket spændt ud mellem liv og død. Mellem kærligheden og dødsangsten. Hypokonderen kæmper mod døden – hans største fjende. Når man kæmper mod døden, bliver man grebet af livsangst. Men rundt om kæmpes en kamp for kærligheden, for livet. Det er som Molière siger: dødsangsten må ikke slå vores liv ihjel; vi må ikke slå kærligheden ihjel. Den skal ikke bestemme over kærligheden; den skal ikke kvæle kærligheden, den skal ikke kvæle livet.

Og så er der MAGT. De lærdes afstumpede magt. Sprogets magt  – hør bare, hvordan Molière ironiserer over lægernes storskrydende talegaver. Patriarkatets magt, hvor fædrene bestemmer over deres døtres ret til selv at vælge livspartner. Og pengenes magt….

Magt og penge, blandet med en ekstrem egocentri er en farlig cocktail. Magt kan styre og bestemme, men kan også i komediens navn udfordres, testes og afprøves, hvad den bliver i rigt mål, ikke mindst af Toinette.

HOVEDROLLE ARGAN; HVEM ER HAN?

Argan er som et barn, der ønsker at blive elsket og set, alt imens at han er så optaget af sig selv, at han intet ser. For imens lægestanden udnytter den rige Argan på det groveste ved at bilde ham ind, at han virkelig er syg, til trods for at han intet fejler, er der folk rundt om ham, som kerer sig om ham. Men Argan mærker kun sig selv og sine egne behov. Jo mere han styrer og kontrollerer, jo mere får han skubbet omgivelserne væk. Jo mere han angler efter omsorg og kærlighed, jo mere ensom bliver han. Jo mere han kalder, jo mindre kommer folk til ham. For han ser ingen, han hører ingen… kun sig selv og derfor står han alene tilbage til sidst.

HVAD FASCINERER DIG SÆRLIGT VED MOLIÈRE?

Molière har en særlig evne til at sætte ting under lup og så forstørre det. Han er en mester i at læse, hvad vi mennesker slås med, og hvad vi gør for at navigere i livet, for at opnå hvad vi gerne vil. Han udstiller os og vores menneskelige svagheder. Hvem kan ikke læse sig selv ind i det hykleri, vi møder i stykket, forfængeligheden, grådigheden, selviskheden, løgnagtigheden, forstillelsen. Både uendeligt tragisk og overmåde komisk.

Molière ikke bare skrev og instruerede Den Indbildt Syge, han spillede også rollen som Argan. Han tager således hypokonderens maske på, mens han selv er dødssyg. Han tyr til komediens virkemidler, til det groteske og latteren, for at overkomme sin egen død. Den Indbildt Syge bliver hans sidste stykke. Han falder om på scenen under den fjerde opførelse, og dermed bliver det hans afskedssang med livet, idet han råber: HUSK at størst af alt er kærligheden.


Foto: Bjarne Stæhr


Foto: Bjarne Stæhr

Verden set gennem et sygdomsfilter


Tre spørgsmål til scenograf Laura Løwe

Som en anden lille solkonge har Argan ladet sig placere i universets centrum – så al opmærksomhed kan samle sig om ham på hans sygeleje.

Laura Løwe, der før første gang skaber scenografi og kostumer til Grønnegårds Teatret, fortæller her om sine tanker bag det sceniske univers til årets forestilling.

HVAD HAR INSPIRERET DIG TIL SCENOGRAFIEN TIL DEN INDBILDT SYGE?

Hvordan ville en hypokonder indrette sit drømmehjem? Vores forestilling udspiller sig i hovedpersonen Argans dagligstue, eller måske nærmere inde i hans hoved. Jeg syntes derfor, det var interessant at undersøge, hvad det egentlig er, en hypokonder længes efter: At skabe et hjem designet til at betragte sygdomme og til at iscenesætte sine egne lidelser.

Som led i forberedelserne til opsætningen, besøgte Charlotte og jeg Medicinsk Museion, og jeg blev særligt optaget af auditoriet. Et rum hvor al opmærksomhed samler sig ét sted. En slags sygdoms-arkitektur. Et rum, der er bygget til, at de raske kan betragte de syge.
Scenografien er derfor holdt i klassiske hospitalsfarver: klinisk hvidt og pastelblåt, som i et operationsrum. Som om hele Argans verden ses gennem et sygdomsfilter.

ER DER HENSYN AT TAGE, NÅR MAN SPILLER UNDER ÅBEN HIMMEL?

Det har været et studie i farver. Jeg blev overrasket over, hvor anderledes farver opfattes udendørs sammenlignet med inde i en mørk teatersal, hvor man kan manipulere alt med lys.

Vi har stået mange gange på skræddersalen og forsøgt at vælge de helt rigtige nuancer af hvid. Men når kostumerne så kom ud i gråvejr, så de pludselig beige og døde ud, og passede slet ikke sammen.

Til sidst måtte vi helt bogstaveligt tage stofprøverne med ned på gaden, eller holde dem ud ad vinduet, for at kunne vurdere farvenuancerne rigtigt. Den slags har jeg aldrig oplevet, når jeg har arbejdet indendørs.

Noget af det smukke ved udendørs scenografi er, at rummet får en naturlig patinering. Jeg kan ellers være lidt patineringsforskrækket, være i tvivl om en patinering ser realistisk ud, men her kom det helt af sig selv: Efter en uge med regnbyger opstod der rustlignende løbere på scenografien, som løb ned ad væggene. De lignede næsten de gule plamager på Argans natskjorte. Som om væggene sveder galde. Den detalje havde jeg ikke selv fundet på, den blev leveret af vejret.

HVAD ER DIN TANKER BAG KOSTUMERNE ?

Ved at blande forskellige tidsperioders sygdoms- og helbredelsesæstetik fra rokoko til nutiden, opstår der nogle absurde, komiske billeder i mødet mellem karaktererne. Det er som om deres indbyrdes relationer og magtspil bliver endnu tydeligere, når de eksisterer i et forskruet, historieløst rum, hvor alle tiderne blander sig med hinanden.

Argan ligger i sin sygeseng med stor rokoko-paryk og fine skosløjfer, mens han selv mener, at han er døende. Det er jo en ret upraktisk og temmelig usteril påklædning for en mand, der angiveligt skal have tarmskylning flere gange om dagen.

Doktor Diafoirus og hans søn er en slags karrierelæger, – de går op i status og stil. Deres uniform består af pyntede skjorter og butterfly, og de bærer deres stetoskop som et slags smykke. De virker mere optagede af at fremstå som læger end af faktisk at behandle nogen.

Alle karaktererne er også holdt i klassiske hospitalsfarver: hvid, pastelblå og svage grønne nuancer. Den ensartede farvepalette skaber et sterilt, klinisk udtryk – som om hele Argans verden er et hospital, hvor alle omkring ham er ansat.

Charlotte Munksø er instruktør og koreograf og underviser tillige skuespiller-, instruktør- og scenografstuderende på Den danske Scenekunstskole i København.

Siden sin instruktørdebut i 2009 på Aalborg Teater har Charlotte instrueret en lang række forestillinger på bl.a. Riddersalen, Det lille Teater, Mungo Park og Teatret ved Sorte Hest. Senest har Charlotte stået bag musikforestillingerne Jolly Weltschmerz (medinstruktør) og HOPLA, BRAVO, SKIFTER på Riddersalen samt Next to Normal på Odense Teater.

På Grønnegårds Teatret har Charlotte tidligere iscenesat Jean de France (2021), Maskerade (2022) og familieforestillingen Har du hørt en fugl synge? (2019)


Er du blevet nysgerrig? Så kan du finde billetter lige her – og opleve teater under åben himmel midt i København.


Billetter

 

 

Få hele landets teater i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.