Guys and Dolls – når musicalnostalgien løfter sig

SCENEN HAR SET DEN

Det Ny Teater – d. 17. september 2026

Allerede i foyeren på Det Ny Teater mærker man, at Guys and Dolls ikke har tænkt sig at føre publikum ind i 2026. Frank Loessers klassiske musical fra 1950 sender os tilbage til 1930’ernes New York – til hasardspillere, plattenslagere, natklubpiger og fromme frelsersoldater. En verden, hvor synd og frelse lever side om side, og hvor et væddemål kan være begyndelsen på en kærlighedshistorie.

Og hvor er det befriende.

Fotograf: Camilla Winther

Simon Wells’ farvestrålende scenografi og Heather Douglas’ energiske koreografi giver forestillingen den overdådige musicalramme, den fortjener. Der skiftes elegant mellem New Yorks gader, Frelsens Hærs bedemøder og Cuba, og især de store ensembleoptrin har både præcision og schwung. Når orkestret under Jesper Fransk Christensen spiller Loessers melodier, og danserne folder sig ud, er der ingen tvivl: Guys and Dolls er stadig en særdeles livskraftig musical.

Men forestillingen har et problem. Den er stærkere som show end som drama.

Fotograf: Camilla Winther

Kim Hammelsvang har både stemmen og komikken til Nathan Detroit, mens Karoline Brygmann giver Miss Adelaide masser af energi. Rollen bliver dog indimellem så karikeret, at den ægte smerte bag den 14 år lange forlovelse forsvinder. Og netop den smerte er afgørende for, at Adelaide bliver mere end blot en komisk figur.

Isabel Schwartzbach synger fremragende som Sarah Brown og tilfører rollen en renhed og vokal styrke, der gør indtryk. Nicolai Jandorf er en sympatisk og overraskende afdæmpet Sky Masterson. Men de to finder aldrig helt den nødvendige romantiske gnist. Man forstår historien, men man mærker ikke altid forelskelsen.

Til gengæld rammer Preben Kristensen noget ægte som Sarahs onkel Arvide Abernathy. Hans lille sang til Sarah bliver et af forestillingens mest rørende øjeblikke, netop fordi den får lov at være enkel. Ann Hjort tilfører som general Cartwright den nødvendige autoritet, og Simon Nøier er fornøjelig som Benny. Kasper Leisners gode stemme kunne man med fordel have givet mere plads.

Fotograf: Camilla Winther

Det er symptomatisk, at Guys and Dolls fungerer bedst, når scenen eksploderer i liv. Showstoppere, dans, musik og store optrin sidder i skabet. Når tempoet falder, og karaktererne skal bære scenerne alene, bliver iscenesættelsen mere usikker. Heinrich Topp Christensen synes ikke helt at have besluttet, om forestillingen skal være en stilren klassiker eller en nutidig fortolkning af den gamle musical.

Men måske er det også en del af charmen. For under alle stilforvirringerne ligger Loessers uopslidelige musik, en fjollet og charmerende historie og en verden, der føles dejligt langt væk fra vores egen.

Det Ny Teaters Guys and Dolls er ikke den mest helstøbte musicaloplevelse, teatret har skabt. Men når musikken spiller, danserne tager over, og scenen fyldes med farver og energi, er det svært ikke at blive frelst.

Fotograf: Camilla Winther
GUYS & DOLLS