Af Signe Ravn
”Det første, jeg lavede, var lige efter, at jeg blev færdiguddannet på skolen. Der spillede jeg med i ”Cirkus Summarum”, hvor jeg spillede karakteren Fugl, som instruktøren Rune Klan havde fundet på. Han havde en vision om, at en fugl skulle klække på scenen i Summarum og blive adopteret ind i universet af alle de andre. Rune Klan har selv været i et adoptionsforløb, så det var en meget personlig historie for ham. Jeg var enormt glad for, at han syntes, jeg var den rigtige til rollen. Det var en enormt skøn sommer.”
”Marie Skjerning, som arbejder på skolen og som forestillingsleder på ”Cirkus Summarum”, har et rigtig godt overblik over, hvem der kunne være interessante på skolen. De havde haft en masse igennem både fra skolen og færdiguddannede. Jeg havde en samtale med Rune, som var en castingsession.”
”Det var en personlig historie for Rune, og der var en rigtig god energi i projektet, som fik mig til at lyse op og være glad for at få lov at være med.”
”Man vælger et dyr på skolen, som man lærer at opføre sig som, og der havde jeg studeret en ravn, så jeg havde arbejdet med fugle. Jeg var stor fan af Rune Klan som ung, da jeg selv startede med at trylle lidt. Det snakkede vi om. Vi havde mange ting til fælles, både i forhold til rollen og personligt. Så blev jeg kontaktet, om jeg var interesseret i rollen.”
”Jeg blev glad, fordi jeg kunne se mig selv i det projekt. Det er meget forskelligt hvilket format, man skal ud i. Man får tit spørgsmålet: Hvilken slags skuespiller, vil du være? Vil du være teater-, tv- eller filmskuespiller? Hvis jeg kan lide historien og de mennesker, der er med, så er det lige meget hvilket format, det er.”
”Det her var et cirkusformat, som blev streamet på DR. Det var 100 procent noget, jeg kunne se mig selv i. Det var en personlig historie for Rune, og der var en rigtig god energi i projektet, som fik mig til at lyse op og være glad for at få lov at være med.”
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev, og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Fik fri til at fejre sin eksamen
”Det var den sommer i ’19. Vi spillede stadig min afgangsforestilling, da jeg skulle starte prøver. Jeg bad om at få en fridag i prøverne, så jeg kunne få mit diplom og holde afgangsfest. Sådan er det tit med en produktion. Så står man midt i en teaterproduktion, og så ringer en tv- eller filmproduktion, som arbejder med en kortere tidsramme, og så skal man planlægge for at få det hele til at gå op for at kunne komme ud at skyde.”
”Det var en ilddåb, men også en blød transition i forhold til, hvordan arbejdslivet kommer til at fungere.”
Foto: Agnete Schlichtkrull
Læs også artiklen “Ny i branchen: Louis Bodnia Andersen”
Bød ind fra første dag
”Første prøvedag var spændende. Jeg havde en god ide om, hvem de andre var – det er jo værter fra Ramasjang-universet, og de bringer super dejlig energi og gør det behageligt for én. Jeg følte mig meget velkommen. Jeg følte, jeg kendte nogen, fordi jeg havde snakket med Rune Klan og [i forvejen] kendte Marie Skjerning, som var forestillingsleder.”
”Den første dag var der workshop. Jeg lavede improvisationer fra en papkasse, hvor man lige skulle bevise sig selv. Men det var rart at bevise, at jeg har noget fysisk comedy med mig. Der var snak om hvilke sange, der skulle synges. Jeg kunne chippe ind med nogle forslag til ændringer i versene.”
”Hver gang jeg kan lære noget nyt eller blive udfordret i forhold til, hvad scenekunst er, det tænder et eller andet i mig.”
”Det er vigtigt især på førstedagen, at man har tænkt over, hvad kan jeg komme med? Så man ikke skal stå og være den nye elev i klassen, men et professionelt menneske, der kommer ind og bidrager til, hvad man skal lave.”
”Jeg er altid spændt uanset sammenhæng, når man skal møde nye mennesker, om det er en rolle eller et mindre projekt, hvad end man skal lave sammen, eller møde nogen, man ikke har mødt før.”
”Selvfølgelig kræver det noget fokus. Jeg bliver ikke så påvirket psykisk af nerver. Jeg tænker måske lidt ekstra over noget, nogen har sagt. Men det er ikke sådan, at jeg står og ryster og tænker: Åh, nu er det dagen inden. Det er mere sådan noget med, at nu får jeg et forkølelsessår op til en premiere, og efter et forløb kan jeg blive syg og lægge mig en uge, fordi min krop har ydet alt, hvad den kunne.”
Find aktuelle forestillinger for børn i hele Danmark
Sang ikonisk Disney-sang
”Der var 2.200 mennesker i det cirkustelt. Det var en vild oplevelse og en vild debut. At få lavet en af de her ikoniske børnedragter, ligesom Bamse og Kylling. Jo mere, jeg bliver udfordret, jo federe, synes jeg, det er. Der var cirkusnumre med balanceakter, at blive rigget op og skulle synge ”Let it go” fra ”Frozen” og flyve rundt.”
”Hver gang jeg kan lære noget nyt eller blive udfordret i forhold til, hvad scenekunst er, det tænder et eller andet i mig. Bare i sig selv det at skulle synge ikoniske Disney-sange. Udover ”Let it go” sang jeg også ”Forglem mig ej” fra ”Coco”. Det er ikke noget, man bare lige går til.”
”Jeg spiller klaver og bruger det også professionelt og har en bred og god musikforståelse, så jeg ved godt, hvad der skal til for at synge, men nogle går til det med mere umphf! Når man, som mig, kender til musik, så ved jeg hvor meget, jeg ikke kan. Jeg kan måske godt holde mig oven vande i en sang.”
”Det er ikke fordi, jeg er dårlig til at synge, men jeg ved, hvor dygtig man kan blive, så det vil jeg aldrig sammenligne mig med. I forhold til at synge så store sange, så skal man øve meget. Men jeg var oppe at flyve, mens jeg sang. Så var det mere et nummer og hele showet, og det var det rigtige for historien, så derfor gjorde jeg det med glæde.”
Foto: Agnete Schlichtkrull
Skabte karakteren fra bunden
”Vi skulle lave en ny karakter fra bunden af. Jeg skulle ikke ind og lave Bamse 2. Det skulle afspejle mig og de andre skabere. Det var et stort arbejde. Men jeg får også et kick ud af at få sådan en udfordring. Vi havde ikke kostumet endnu, så det måtte man bare forestille sig, og så kom det, og så måtte vi lave det hele om.”
”Det er det smukke kaos at få det til at gå op i en højere enhed. Jeg var med i de fleste akter som den røde tråd. Det var min karakters historie, man fulgte. Så jeg fik et godt indblik i arken. Jeg var med stort set alle prøvedage. Man skal ikke undervurdere, at det er hårdt arbejde at lave både teater og cirkus.”
”Jeg endte med at få skinnebensbetændelse, fordi jeg havde de svømmefødder på, og jeg måtte få lidt behandling undervejs for at kunne stå distancen…”
”Vi skulle løse mange af de her scener fra bunden. Det var Rune Klans instruktionsdebut, så det følte jeg, at vi havde sammen. Det var hans debut, og det var min debut. Hele følelsen var, at man bare kunne komme med, hvad man havde af ideer. Det var Rune, der havde den, men ellers var der en relativt flad struktur, så man kunne byde ind.”
”Der var noget, der lignede et manuskript, og der kom også [et rigtigt manuskript] efterhånden skrevet af Marianne Blicher, men meget var noget, vi fandt frem til sammen. Jeg kan godt lide at have en del i det. At have det lidt åbent og nogle tomme sider at fylde ud. Hvordan kan den her dialog forløse sig? Så løser vi det sammen, så skriver vi det ned, og så sidder der en forfatter og samler det og giver sit præg. Så går man selvfølgelig med det.”
Foto: Agnete Schlichtkrull
Kølede af i pausen
”Meget var i cirkusånden. Vi skulle blandt andet op og gå på en stor ske, der var bygget som en vippe i Rosas ”Lad det ske”-nummer, hvor hun har haft bøvl med skeer. Der skulle jeg balancere på den, mens den kunne vippe. Jeg var hæftet fast i ryggen med en flyvesele til et rigging-system, så står jeg der i rundingen og bliver katapulteret op i salen for så at flyve rundt i manegen.”
”Det er noget, man skal træne rigtig meget. Vi gik på den vippe, før jeg var rigget. Det er lidt cirkusagtigt. Det øver man helt fra bunden, hvor man går det nede på gulvet, og så lærer det ske-apparat at kende. Det er øvelse. Det kan jeg meget godt lide, så bliver man tryg efterhånden. Det samme med sangene, replikkerne og fuglens fysik.”
”Jeg kunne høre mange historier om Bamse, men jeg var den nye figur. Det var nogle store røde gummistøvler at fylde ud.”
”Jeg havde svømmefødder på og strømpebukser i en bordeaux farve, og så var det ellers tyl, som var fluffet ud, så han fik en stor rund facon, og tylfjer. Der var seler indeni, og så sidder tylskroget udenpå. Jeg havde en hætte, som også var i tyl med fjer og med hanekam, og så havde jeg nogle briller på, hvor der sad et næb på. Det var nærmest elefanthueagtigt, og så handsker, så jeg var dækket helt ind. Jeg endte med at få skinnebensbetændelse, fordi jeg havde de svømmefødder på, og jeg måtte få lidt behandling undervejs for at kunne stå distancen med dobbeltforestillinger.”
”Det var en varm sommer i det telt, der bliver ekstra varmt. De gange, Bamse har været med, så har han fået nogle isposer ned i siderne. Nu havde de udviklet kostumet nok til, at jeg kunne knappe det op og stå ved en blæser og blive kølet ned i pausen. Og jeg har altid været vild med sauna. Men jeg drak masser af vand, og bagefter var det hurtigt af med kostumet, hænge det ud i et tørreskab, fordi man har svedt igennem.”
Læs også artiklen “Christoffer Læssøe: Min scenedebut”
Et smurt maskineri
”Forestillingen varede omkring 2×45 minutter, hvor jeg var inde [i manegen] i hvert fald en halv time per akt.”
”Der var nogle skift, hvor jeg skulle nå ud og ind på under fem minutter og have det hele af for at få flyveselen rigtigt på, med lydfolk, der sørger for, at mikrofonen står rigtigt, en rigger står klar med selen. Tjekke selen, tjekke lyden, og så er det ind. Det er et smurt system, der skal fungere hver dag.”
”Gudskelov er der så meget styr på det sikkerhedsmæssigt. Måske var der en landing, der ikke sad lige i øjet, men så vraltede jeg lidt, og det var meget cute til sådan en fugl. Så tager man performanceniveauet lidt ned, hvis noget er kikset lidt.”
Louis Bodnia Andersen uden sin fjerklædte dragt.
Fugl levede videre på tv
”Første gang med publikum, det var kæmpestort. Men bare første gang i teltet, at stå i den stjerne i midten. Det er ikke med publikum 360 grader rundt, men så tæt på, som det kan blive. Det var fantastisk at komme ud til.”
”Jeg kunne stå inde for historien, jeg elskede at fortælle den. Det handlede om familiestrukturer, at alle familier er rigtige, og hvad man gør dem til, og hvordan man accepterer hinanden. Det kom fra et ægte sted. Det er skønt at kunne give videre. Så det var en fantastisk oplevelse.”
”Det var skønt at få lavet den karakter. Jeg lavede nogle små kortfilm med korte sketches [som Fugl] bagefter. De kom på Ramasjang, så han fik et videre liv. Det skabte nogle forbindelser. Både dem, jeg kendte lidt i forvejen, og nye bekendtskaber. Jeg fik arbejdet meget mere sammen med Mille Gori, som spiller Motor Mille. Jeg lavede en hel sæson af ”Mille og Børnebanden” efterfølgende.”
”Bamse har været med de fleste gange, men var det ikke dét år. Jeg kunne høre mange historier om Bamse, men jeg var den nye figur. Det var nogle store røde gummistøvler at fylde ud. Jeg havde en rigtig god sommer og fik nogle gode venskaber og oplevelser.”
I sæson 2021/22 spillede Louis Bodnia Andersen med i ”Ritas jul” på Zangenbergs Teater. Han er aktuel med et endnu hemmeligt projekt på HBO Max i foråret og spiller i efteråret 2022 på Sort/Hvid i en naturvidenskabelig teaterforestilling med sin mor, Lotte Andersen.
Læs mere om Louis Bodnia Andersen og følg ham på Instagram
Læs mere om Cirkus Summarum
Artikler du også vil kunne li
“Ny i branchen: Louis Bodnia Andersen”
“Min scenedebut: Lotte Andersen“
“Revy Danmark: Det yngre publikum udgør et kæmpe potentiale“
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
