Foto taget af

Vendsyssel Teater

DET NYE TEATER.
14. januar 2017 åbnede det nye teater på Banegårdspladsen.
Over 9 års forarbejde var slut- takket være ikke mindst tre enige byråd, der alle sammen stemte for, at Hjørring skulle have et nyt teater. Men også takket være vores forhenværende kunstneriske leder Peter Schrøder, blev teatret en realitet

Vendsyssel Teater er et succesfuldt og dynamisk egnsteater i Hjørring. Teatret udbyder ca. fire egenproduktioner i løbet af sæsonen, plus en række gæstespil, temaaftener, events og undervisningstilbud. Herudover turnerer teatret med udvalgte egenproduktioner.

Teatret blev grundlagt i 1984 på initiativ af Helge Reinhardt. Idag består teatret af 11 fastansatte, som varetager teatrets daglige drift. Desuden er der en række periodeansatte medarbejdere.

En af målsætningerne for Vendsyssel Teater er at afspejle og være en del af den lokale identitet, blandt andet via forestillingsrepertoiret og via brugen af lokale personligheder. Teatret har i tidens løb blandt andet samabejdet med kunstneren Poul Anker Bech og sangskriver og satiriker Niels Hausgaard.

Foruden diverse gæstespil i forbindelse med voksenrepertoiret udbyder teatret hver sæson 2 - 4 børneforestillinger til egnens mindste borgere.

Adresse

Banegårdspladsen 4

9800 Hjørring

Tel

98924711