Børnebøger på scenen

Kom i teatret, og oplev jeres yndlingsbøger blive levende på scenen! Træd ind i en verden fyldt med fantasi, musik, dukker og humor, når fantastiske fortællinger af Jakob Martin Strid, Kim Fupz Aakeson, Adam O. og flere bringes til live. Tag med på eventyr fulde af narrestreger, magiske trolde, hjertevarme historier og sjove påfund – perfekt for børn og familier. Forestillingerne turnerer rundt i hele landet, så alle kan grine, drømme og mærke magien helt tæt på.

Fra de tidløse klassikere til de helt nye stemmer – fællesnævneren er stærke fortællinger, der vil bevæge, overraske og blive hos dig længe efter tæppet er gået ned. Giv dig selv en dejlig aften i teatersalen, hvor litteraturen møder scenekunsten, og hvor ordene bliver krop, lyd og lys. Dette er året, hvor bøgerne står klar i kulissen – og inviterer dig indenfor.

Lille Frø
-Strid teaterkunst


🐸🎨 Lille Frø er ikke en helt almindelig frø – han er kunstner med masser af ballade i penslen! Kom med, når hans skøre påfund bliver til store kunstværker, og oplev en historie om at være god nok, som man er – også når man er en SLEM lille frø.

Størst af alt
-baseret på Kim Fupz Aakeson bog

Hvad gør man, når tankerne bliver store, mærkelige eller svære? Når far er væk, ørerne vokser, eller man længes efter én, man aldrig har mødt?
I vores nye forestilling møder du fem finurlige historier af Kim Fupz Aakeson – fulde af musik, magi og humor. Historier om børn, der kæmper, drømmer og finder kærlighed som det største af alt.

Mimbo Jimbo laver kunst
-Forestillingen er baseret på Jakob Martin Strids skøre bøger

Vi møder elefanten Mimbo Jimbo, der har besluttet sig for at skabe et stort kunstværk: et maleri! Men det er ikke så nemt som han troede og undervejs må han have hjælp af sine venner. Der skal både skydes med kanon og sættes hjulspor på lærredet. Det bliver et frygteligt rod på den allerbedste måde!

Jorden rundt på 80 dage

-Baseret på Jules Vernes’ roman


🚂🌍 Klar til et hæsblæsende eventyr? Tag med Phileas Fogg, hans trofaste tjener Passepartout og en modig rejsefælle på en rejse jorden rundt – i tog, på færge, med elefanter, isslæder og luftballon. Men kan de nå hjem til tiden, når en klodset detektiv hele vejen prøver at spænde ben?

Det Satans Ukrudst
-Baseret på Kim Fupz’ historie

🌱✨ Hvad sker der, når Gud går på pension og flytter til Ballerup – og en ensom dreng finder en uventet ven? Det Satans Ukrudt er en skæv og hjertevarm dukkeforestilling om kærlighed, fantasi og alt det forunderlige, vi ikke altid kan forklare, men som alligevel vokser frem.

Otto er et næsehorn
-Baseret på Ole Lund Kirkegaards elskede klassiker

🦏✏️ Hvad sker der, når en dreng finder en magisk blyant – og pludselig står med et gult næsehorn på anden sal? I denne charmerende forestilling efter Ole Lund Kirkegaards klassiker leger to skuespillere sig gennem en eventyrlig fortælling om fantasiens kraft, sure voksne og et gammelt hus, der får nyt liv.

Den Fantastiske bus
-Baseret på Martin Stids bog

🚌✨ Hop ombord, når Jakob Martin Strids spritnye mesterværk bliver til en musikalsk og poetisk børneforestilling på Store Scene. Den fantastiske bus tager børn og voksne med på en farefuld rejse fyldt med mod, venskab og fantasi – fra havnens små træhuse til drømmelandet Balanka.

Tandfeen
-Baseret på Kim Fupz Aakesons børnebog “Hvidt & Blidt & Kridt”

🌙✨ Hvad gør man, når ens lillesøster skriger så meget, at mor og far begynder at skændes? Anton giver hende til Tandfeen – men må bagefter ud på en magisk og hæsblæsende rejse gennem nattens by for at få hende tilbage. En fantasifuld forestilling fuld af humor, musik, masker og magi.

Karius og Baktus
-Baseret på Thorbjørn Egners elskede bog. 

DE TO FRÆKKE TANDTROLDE ER TILBAGE!

Se eller gense Pelle Koppels finurlige udgave af historien om de to mikroskopiske og drillesyge tandtrolde, der elsker wienerbrød og søde sager, men er meget bange for den store tandbørste. Historien udspiller sig i en farverig og tegneserieagtig scenografi med sæbebobler, kæmpe kager og tandhuse.

Tonni2ton
-Baseret på Adam O.’s finurlige bog. 

🌟 Tonni2ton er historien om Ingeborg og hendes usynlige ven, trolden Tonni – et venskab, der udfordrer regler, normer og voksnes kedelige fornuft. En sjov og rørende fortælling om at turde tro på fantasien og lade den flyve frit – i alle aldre.


 

 

Få hele landets teater i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.