HADESTOWN er skabt af den amerikanske sing-songwriter Anaïs Mitchell, og musicalen genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne storslået fortælling om kærlighed, magt, håb og modstand. Temaerne i HADESTOWN spejler i høj grad den tid, vi lever i nu, hvor ufred og frygt fylder i verden. Siden musicalen første gang havde premiere, har den taget både Broadway og West End med storm, og flere end fem millioner har allerede set den spektakulære forestilling, hvor genrer som folk, blues og jazz danner baggrund for musikken. Forestillingen har vundet otte Tony Awards og en Grammy Award for bedste musicalalbum.