Hun er ung, talentfuld og på vej mod et liv, andre har planlagt for hende. Men da Leslie mister troen på den trygge forstadsdrøm, begynder hun at lede efter en ny mening med tilværelsen. Under 1960’ernes frihedsbevægelser møder hun den karismatiske Charles Manson og drages ind i et fællesskab, hvor grænserne mellem kærlighed, manipulation og fanatisme langsomt opløses. Inspireret af virkelighedens Leslie Van Houten undersøger Johannes Lilleøres intense drama, hvordan længslen efter at høre til kan føre et menneske ind i radikalitetens mørkeste afkroge. En sitrende forestilling om sårbarhed, magt og de valg, der forandrer alt.