En forestilling med dansende mænd i underbukser, et stærkt familie drama om to brødre og en afgangsforestilling med nye skuespiltalenter. Scenen.dk highlighter 10 ud af de mange forestillinger, som har premiere i april.
Foto: Christoffer Breckne, Teater Grob og Kim Glud
Som Brødre er en stærk nyskrevet poetisk forestilling om to brødres kamp for at finde fodfæste i en splittet tilværelse. Det er historien om en familie, der på ydre siden virker harmonisk og lykkelig, men bag de nedrullede persienner er virkeligheden en helt anden.
Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen! Halsbrækkende hverdags-stunts og kærlig sort/hvid humor kaster nyt lys på vores måde at være sammen på som mennesker.
Foto: Christoffer Brekne
Spillested: Teatret Møllen (Haderslev), Team Teatret (Herning) m.fl.
Hun vil det hele – eller hun synes i hvert fald, hun skal kunne det hele. Mød den moderne kvinde i Team Teatrets nye bidende komedie, med tekst af Jeanette Munzert. Vores hovedperson, en kvinde i 30erne har travlt. Travlt med at være mor, karrierekvinde, partner og husbestyrer – og gerne lidt anderledes end andre kvinder.
Oplev fem nye fremadstormende skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, som præsenterer deres afgangsforestilling “Himmelvendt”. Det er en hjertevarm historie om at elske landet uden for storbyen.
En dynamisk, rituel og poetisk danseforestilling med syv formidable, internationale urbane dansere og nycirkusartister. Forestillingen kan opleves af publikum i alle aldre, og skubber grænserne for hvad kroppens sprog kan udtrykke i en markant koreografi.
Foto: Stuart McIntyre
Spillested: Teater Momentum (Odense), Teatret Masken (Nykøbing Falster), Baltoppen Live (Ballerup)
Miss Margarida er lærerinden, og publikumer hendes studerende. Undervisningen starterstille og roligt ud, men hendes undervisning udvikler sig til et grotesk, psykologisk spil, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt det er Miss Margarida, den er gal med eller systemet.
Den 4 x Reumert-nominerede dramatiker, satiriker, instruktør og skuespiller, Jacob Morild, præsenterer endnu en solo-cabaret i rækken af samtids-satiriske ytringer, som han i Cafe Liva-regi har stået for de sidste mere end 25 år.
The Wolf of Wall Street møder Jackass i denne hæsblæsende fortælling om Ugens Rapport. Det danske mandeblad, der blev til en kæmpe succes i halvfjerdserne – anført af nyligt afdøde Kurt Thyboe som chefredaktør.
Året er 2021. Et band er samlet, for at gøre en forskel. De vil være bandet, som får dig op af sofaen og ind i kampen mod verdens elendighed; klimakrise, Black Lifes Matter, ligestillingskamp, demokratisk underskud og så videre.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Spillested: Teatergrad // et kulturhus i København
Vivienne McKee spiller rollen i denne underfundige og vidunderligt morsomme komedie om en sprudlende kvinde, der føler sig fanget i en næsten hermetisk lukket dagligdag med mindelser om vor tids “lockdown”!
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.