Af Thyge Cosedis Holting, freelance teaterskribent
På scenen giver hun bl.a. liv til musen Ingolf i forestillingen ”Cirkeline”, men i hendes væsen genkender jeg titelfiguren. Fuld af liv er den 43-årige Marianne Gonnov Bøgelund. Som den lille tegnede pige med strithåret og den sortprikkede røde kjole er det vigtigt for hende dagligt at stige ud af den trygge tændstikæske og møde verden med løstsiddende smil. Jeg har sat skuespillerinden i stævne for at tale om den forestående debut i Bornholms Sommerrevy, og med boblende lyst til at dele tanker indleder hun selv seancen:
”Har du tænkt på, at humoren er en sjov ting? Ikke kun fordi, den får os til at grine, men fordi den skaber en følelse af, at vi hører sammen. At le i fællesskab er jo en stor forløsning. For mig er det simpelthen et frirum!”
Bøgelund har spillet et alsidigt repertoire for børn og barnlige sjæle – oftest med humoren som den røde tråd. Sin egen åbenlyse passion for latteren uddyber hun gerne:
”Jamen grinet er én af de lyde, jeg elsker allermest. Det er livsbekræftende!” smiler Marianne Bøgelund. ”Inden i mig gemmer jeg lyden af både mine familiemedlemmer og venners latter, og jeg savner de lyde, der ikke er i verden mere.” Hendes stemme bliver intens: ”Jeg mistede min far sidste år, og han havde det dejligste grin – åh, hvor jeg savner det.”. Bøgelunds generøse sårbarhed er sjælden, og hun tilføjer varmt. ”Da jeg fik jobbet i Bornholms Sommerrevy, blev jeg lykkelig og samtidig så ulykkelig, fordi min far ikke skulle opleve det. Lyden af min mor og fars kærlige grin, mens de sad sammen, som stolte forældre, og så mig i en revy – det ville jeg så gerne have hørt.”
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Marianne Gonnov Bøgelund medvirker fast i Teater Nexts børneforestilling “Cirkelines Museskole” som musen Ingolf. Foto: Louise Eriksen
Skal du og dit barn se “Cirkelines Museskole”. Find forestillingen her.
Underholdning med underbid
En kvinde fyldt med kærlighed. At fastholde hende på et interviewspor er som at indfange flyvende sommerfugle i gennemtræk. Da jeg desorienteret ser på min blok med spørgsmål griner hun: ”Spørg endelig, hvis der er noget, du ikke forstår. Jeg er ordblind – min krøllede hjerne er en revy i sig selv. Jeg er stille, fornuftig, larmende og skrupskør på samme tid. Det kan gå alle veje med mig!”
Jeg fornemmer hos Marianne Bøgelund følelsesmenneskets direkte forbindelse til såvel glæden som gråden; kombinationen, der gør gode klovne og store revykunstnere.
”Jeg har aldrig været i tvivl om, jeg ville være skuespiller og når vi så revy, tænkte jeg, at det en dag skulle være mig, der stod der.”
”Hvornår og hvordan opstod din kærlighed til revygenren?”. Hun lægger ansigtet i tænksomme folder, og jeg bemærker et lille udtryksfuldt underbid.
”Revyen fyldte i mit barndomshjem på den måde, at vi så det i TV og optog det på videobånd. Revy er en genre, der skal opleves live, for dér lever det bedst, men med bopæl i Them ved Silkeborg var det ikke altid muligt – så blev det altså på VHS”. Bøgelund smiler ved tanken om de nedslidte bånd med Dirch Passer, Ulf Pilgaard og andre revymastodonter. Revy var noget, hele familien kunne samles om: ”Det var et frirum i hverdagslivet. Så sad vi dér, mine forældre, tante Yrsa, onkel Bjarne, min lillebror, kusine og jeg, mens vi grinede og fik fælles referencer. Jeg mindes de stunder med så kæmpestor en glæde.”
Særligt ét revynummer gjorde indtryk: ”Kan du huske sketchen ”Familien Danmark” (fra Cirkusrevyen 1995, red)? Claus Ryskjærs karakter laver, i surhed, et underbid, og hans medspillere går helt i stå af grin. Det klip har jeg set så mange gange, og som barn efterlignede jeg Ryskjær konstant. Jeg er selv født med underbid, og pludselig blev det en komisk gave!”.
Fra en tidlig alder var Bøgelund sikker i sin sag; humor var lige hende: ”Jeg har aldrig været i tvivl om, jeg ville være skuespiller og når vi så revy, tænkte jeg, at det en dag skulle være mig, der stod der.” siger hun og supplerer med taknemmelighedens lys i øjnene: ”Det er noget af et drømmejob, jeg har fået mig nu.”
Læs også artiklen “Revy Danmark: Det yngre publikum udgør et kæmpe potentiale”
Marianne Gonnow Bøgelund medvirker i flere af Louise Schouw Teaters populære turnébørneforestillinger bl.a. “Vitello”, “Sværdet i Stenen” og her i “Villads fra Valby”. Foto: Louise Schouw Teater
Ud af hovedet – ind i humoren
Mens hun taler, mindes jeg hendes humørfyldte præstation som den nysgerrige prinsesse Guinevere i ”Sværdet i stenen” på Louise Schouw Teater i 2020. Kun forklædt som dreng kan Guinevere slippe bort fra slottet og møde verden udenfor. Jeg spørger Marianne Bøgelund, om hendes store børneteatererfaring kan ses som vej ind i det kommende revyarbejde. Svaret kræver ingen betænkningstid:
”Legen, letheden og selvtilliden, jeg har fået i børneteatrets verden, vil jeg tage med mig. Når jeg går på gulvet med en tekst, er det vigtigt for mig at slippe tankerne og lade kroppen føre. Hvis der er for meget snak, kommer jeg til at gå op i hovedet, kontrollen tager over og friheden forsvinder”.
”Legen, letheden og selvtilliden, jeg har fået i børneteatrets verden, vil jeg tage med mig.”
Med barnets åbne sind, i Guineveres forklædning, på Cirkelines bare fødder eller med sin klippefaste tro på krop og følelser. Fra slot, tændstikæske eller hoved springer Bøgelund ud i friheden; ind i humoren. Især i regi af Louise Schouw Teater har hun slået sine folder i børnehøjde og fremhæver, med mærkbar veneration, samarbejdet med den dynamiske teaterdirektør som en gave i karrieren: ”Louise har taget mig ind, givet, mig troen, selvtilliden og friheden i mit arbejde. Jeg er hende meget taknemmelig.”
Mine forberedte spørgsmål er ganske overflødige. Jeg sidder over for så fri og levende en samtalepartner, at jeg, som i en improvisation, blot må tage imod gaven med et ”Tak”. Det samme må publikum ift. revyens forenende kraft.
Læs også Scenens guide “Her kan du se revy i 2022”
Marianne Bøgelund medvirker i Louise Schouw Teaters børneforestilling “Sværdet i stenen”, som er på turné i efteråret. Foto: Mike Reuter
Skal du og dit barn se “Sværdet i stenen”? Find forestillingen her.
Forskelle, forandringer og folkelighed
”Vi er alle sammen forskellige, men alligevel formår revyen at samle os, selv i en moderne tid. Hvordan kan det være?” Marianne Bøgelund smiler og fremhæver på ny latterens magi:
”Revyen samler mennesker på tværs af samfundslag. Den er folkelig og forener os, fordi vi griner sammen. Det er vigtigt.” Efter en tænkepause påpeger hun med eftertryk: ”Vi er alle sammen forskellige steder i livet, men har brug for hinanden, brug for et samlingspunkt, brug for revyen!”.
Bøgelund er ikke blind for, at vor tids fokus på krænkelser også influerer på et folkeligt flagskib som revyen. Dog mener hun ikke, en smule omtanke er identisk med en hæmmende begrænsning:
”Det øgede fokus på krænkelser må vi acceptere, hvis vi vil have det yngre publikum med os. Udvikling bør skabe forandring, og selvom revyen fastholder traditionen, og leverer en satirisk gennemgang af året, der er gået, bør vi tænke over, hvordan vi formulerer og udtrykker os. Revyen skal forme sig efter tiden, vi lever i med både tradition og fornyelse. De unge er fremtidens revypublikum, og dem skal vi lytte til.
”Men hvad synes du selv er sjovt?” spørger jeg prøvende. ”Det ved jeg da ikke.”. Hendes latter er som en lifligt rislende bæk i et sommervarmt landskab: ”Jeg griner så meget. Der er så meget, der er sjovt. Livet er sjovt!”
Tegner: Thyge Cosedis Holting
”Endelig er jeg med i klubben”
At møde et menneske, der står foran indfrielsen af en livsdrøm, gør et stort indtryk på mig. Marianne Bøgelunds evne til at vise sårbarhed er inspirerende, og da jeg beder hende beskrive, hvordan det føles at nå toppen af revydrømmens bjerg, bliver øjnene let blanke:
”Det bliver en sommer i kærlighedens, latterens og taknemmelighedens tegn. Jeg har så mange sommerfugle i maven, for endelig er jeg med i klubben.” siger hun og fremhæver endnu et menneske, der har givet hende en gave i karrieren og livet: ”Min yndlingslærer på skuespillerskolen, Thomas Levin, sagde tit, at det magiske sker, når man laver fejl. Livet og letheden kommer i det øjeblik, perfektheden forsvinder. Det forstår jeg i dag. Når vi prøver på revyen, vil jeg turde lave fejl og lade det leve, for instruktøren holder mig i hånden og vil føre os hen, hvor vi skal være”.
”Når jeg får folk til at grine sammen, springer der en bombe af glæde i mig.”
Det snarlige møde med det bornholmsske revypublikum står som noget særligt for debutanten: ”Når jeg får folk til at grine sammen, springer der en bombe af glæde i mig.
Skuespiller Marianne G. Bøgelund Foto: HEIN Photography
Tænk, at jeg får lov at opleve det moment af lethed og fællesskab, publikum skaber i latterens frirum”.
En taknemmelig kunstnerinde på vej mod nye karrieremæssige tinder. Jeg får en tanke og smittet af Bøgelunds åbenhed lader jeg den impulsivt blive interviewets finale:
”Marianne, hvis du skulle skrive en linje i Dronningens næste nytårstale, hvordan ville den så lyde?”
”Vær gode ved hinanden og husk, uanset jeres alder, at grin kan vi aldrig får for mange af”.
”Så i stedet for ”Gud bevare Danmark”……?”
”Grin, grin, grin!”
Marianne Gonnov Bøgelund er født i 1978 og uddannet fra Skuespillerskolen Ophelia i 2010. Hun har bl.a. spillet på Teater Grob, Thy Teater og Teater Apropos. I efteråret 2022 medvirker hun i Louise Schouw Teaters forestilling “Sværdet i stenen”, der er på turné og til foråret 2023 kan du opleve Marianne Gonnov Bøgelund i Teater Nexts “Cirkelines museskole” på Anemonen. Til sommer debuterer hun i revygenren, når hun medvirker i Bornholms Sommerrevy ”Pip Pip Hurra”, som har premiere d. 29. juni 2022 på Kyllingemoderen i Aakirkeby.
Artikler du også vil kunne li
Guide: “Her kan du se revy i 2022”
“Revy Danmark: Det yngre publikum udgør et kæmpe potentiale”
“Louis Bodnia Andersen: Min scenedebut”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.