AFLYST: Oplev Det Kongelige Teater gratis på sommerturne

Du kan godt glæde dig. Nationalscenen sætter igen kursen ud i sommerlandet. Både Den Kongelige Ballet og Den Kongelige Opera optræder med en række gratis forestillinger over hele Danmark.

NB. Denne artikel blev til, før Danmark blev lukket ned som følge af corona og må derfor læses med det forbehold. Det Kongelige Teater har været nødsaget til at aflyse de to turneer.

Det Kongelige Teater er hele landets teater. Og derfor gør nationalscenen nu klar til endnu en gang at tage på sommerturne i hele landet for at optræde ved en række gratis forestillinger for hele familien, og både Den Kongelige Ballet og Den Kongelige Opera er på landevejen.

Opera i det fri har de seneste 14 år givet danskerne mulighed for at opleve nogle af landets og verdens bedste operasangere, mens sommerballetten har eksisteret siden 2006. I 2019 var der i alt 21.300 publikummer til de i alt otte sommerballet-forestillinger.

”At turnere rundt i Danmark om sommeren har stor betydning for os som Nationalscene, da vi kan nå et publikum, som måske aldrig har været i Det Kongelige Teater. Sammen med de lokale kræfter, som er altafgørende for os, giver vi et unikt indblik i, hvad Det Kongelige Teater optræder med i teatret,” siger Annette Berner, der er turnéchef på Det Kongelige Teater, i en pressemeddelelse.

Det endelige program for Opera i det fri offentliggøres den 5. maj 2020, mens programmet for Kongelig sommerballet offentliggøres den 20. maj.

Læs mere om Opera i det fri her og Kongelig sommerballet her.

Opera i det fri besøger i år:

Fredag 22. maj 2020 kl. 18.00: Ofelia Plads, København

Lørdag 23. maj 2020 kl. 18.00: Munkebo Bakke, Munkebo

Søndag 24. maj 2020 kl. 16.00: HEART, Herning

Fredag 29. maj 2020 kl. 18.00: Bernstorff Slot, Gentofte

Lørdag 30. maj 2020 kl. 16.00: Amfiscenen, Randers

Søndag 31. maj 2020 kl. 16.00: Lunden, Horsens

Fredag 7. august 2020 kl. 18.00: Torvet, Vordingborg

Lørdag 8. august 2020 kl. 18.00: Amfiscenen, Aarhus

Søndag 9. august 2020 kl. 16.00: Byparken, Esbjerg 

 

Kongelig sommerballet besøger i år:

Mandag 8. juni 2020 kl. 19.00: Folkeparken, Roskilde

Tirsdag 9. juni 2020 kl. 19.00: Festivalpladsen, Rue Mark, Rudkøbing

Onsdag 10. juni 2020 kl. 19.00: Krabbes Grønne Ring, Kjellerup

Fredag 12. juni 2020 kl. 19.00: Augustenborg Slotspark

Lørdag 13. juni 2020 kl. 16.00: Nørre Vosborg, Vemb

Søndag 14. juni 2020 kl. 16.00: Nationalpark Thy, Nors Sø

Mandag 15. juni 2020 kl. 19.00: Rebild Bakker, Skørping

Tirsdag 16. juni 2020 kl. 19.00: Byparken, Skanderborg

Onsdag 17. juni 2020 kl. 19.00: Karen Blixen Museum, Rungstedlund

Af Signe Ravn