Mød dit teater: Teatret Møllen

Teater: Teatret Møllen

Adresse: Møllepladsen 4, 6100 Haderslev

Antal scener: 1 (black box med plads til 79-93 personer)

Grundlagt: 1974

Teaterchef siden 2014: Nikolaj Mineka

 Hvad er det særlige ved netop jeres teater?

”Det særlige ved Møllen som teater er, at vi stadigvæk er et teater, der er stærkt funderet i den kollektive tilgang. Vi har en forkærlighed for det brechtske lyriske teater, som vi dyrker. Vi har et stærkt fundament i det sønderjyske. Vi bor for det første i en særegen egn med en særegen kultur egn. En egn, der stadig dyrker sin kultur, og vi har en meget direkte prægning fra det tyske, og det synes vi også, man kan se i vores forestillinger.”

”Vi tror på, at vi alle sammen bidrager til og spiller en betydelig rolle i forhold til det endelige produkt på scenen, og det produkt er selvfølgelig kunst. Noget, der er så smukt ved teater, når jeg ser helheden, er, at så ser jeg ikke bare skuespillere på scenen, men også døren, der går op uden at knirke, og ser Søren, der har ligget hele natten [for at] finde smøreolie, så den ikke knirker. Jeg ser lyset og musikken og de mange tusind timers arbejde, der ligger i forestillingen. Vi ser helheden og os selv som kollektiv.”

”Vi har et ret stort dramaturgiat, hvor vi diskuter kunst og kulturpolitik. Ikke alle beslutninger tages der, men det er enormt vigtigt, at flere stemmer taler. Jeg ved ikke altid bedst. Jeg skal ikke udtænke alle beslutningerne, jeg skal høre, hvad der er af muligheder og sørge for, at vi træffer den bedste beslutning, og det er ikke altid min ide. Jeg skal sørge for, vi vælger det rigtige.”

Hvad kendetegner jeres repertoire?

”Det er den lyriske tilgang. Hvis man skal skære det ned: verfremdung, det berettende og det lyriske og det musikalske. Det berettende og lyriske er ikke særegent for Møllen, men vi dyrker det ret meget og tror på det. Samtidig skal man også gøre noget andet.”

”Vi lavede ”Peter Pan”, og vi spillede [J.M.] Barries originalmanuskript. Det er faktisk ret svært at spille, for det består af en tredjedel regibemærkninger; en beskrivelse af et hus, en duft… Vi kunne prøve at lave den her scenografi, [men] det, vi gjorde, var, at vi italesatte regien. En stor del af forestillingen var beskrivelser i stedet for at skabe det scenografisk, så måtte vi skabe det i folks hoveder.”

“Det berettende og lyriske er ikke særegent for Møllen, men vi dyrker det ret meget og tror på det. Samtidig skal man også gøre noget andet.”

”Jeg vil fortælle en historie, der meget godt viser, hvordan vi arbejder. Inden min far blev pædagog, var han møbelsnedker. Jeg har fået hans svendestykke. Da han viste mig det, var det et af de øjeblikke, hvor jeg har set min far mest stolt. Vi fandt det på et loft, og det, han var allermest stolt af, var, at jeg skulle mærke, at han havde slebet det på indersiden. Du skal altid slibe tingene på indersiden, sagde han. Der er måske kun én af 100, der opdager det, men man kan mærke forskellen. Den pointe har jeg bare taget til mig. Jeg sliber altid tingene på indersiden. Du kan mærke, om folk har brugt de sidste fem minutter på at slibe indersiden.”

”Når vi laver ”Mod til at dræbe” er scenografien et hvidt gulv og to stole og et bord med en gammel dør, vi har lagt på [som bordplade]. Der er ingen andre, der ved det, men den dør er fra en forestilling, Møllen spillede for 25 år siden. Det giver mening i den forestilling, at vi får lavet det lille greb, som kobler det til noget større. Publikum kan mærke, at vi sliber det på indersiden.”

”Hvis du kigger tilbage i historien, så er det den brechtske tilgang til teksterne og en forkærlighed for en bearbejdning af klassikerne. Derudover er vi kendetegnet ved en musikalsk linje, der er tit musik med i forestillingerne. I gamle dage var det primært livemusik, men i de seneste år kan vi godt skifte det ud med et godt lyd-design.”

Læs også: ”Jens Jacob Tychsen: Min scenedebut”

Hvad er jeres teaters største udfordring lige nu?

”Helt lavpraktisk har vi 79 pladser i salen. Det gør det svært at publikumsudvikle. Det er en udfordring, men så må vi bare spille flere gange, og vi får det til at fungere.”

”Den største udfordring er, hvis vi stopper med at arbejde. Ole Sørensen, Gitte Kath, Connie Tronbjerg og Klaus Andersen er fantastiske forbilleder (personale på teatret, red.). Når du for eksempel kigger på Ole Sørensen, inde i hans hoved er han ikke mere end 30, og han har lige så meget lyst til at lave teater og tage en diskussion i dag som for 40 år siden. Hver eneste dag, han er gået på arbejde i Møllen, har han været en del af det, det er hans teater. Det er ikke bare en arbejdsplads, hvor man skal tælle til 37 timer og gå hjem. Han har taget ansvar og gør det stadigvæk.”

”Der er udfordringer med publikum, de vil måske hellere se Netflix, så er der corona, og politikere, der måske vil prioritere anderledes. Det er faremomenter. Men den dag, vi ikke møder op og har lyst til at arbejde, den dag, hvor det bare er et arbejde, så er det et problem, for så stopper vi med at slibe på indersiden.”

Hvad har været din vigtigste beslutning som chef for teatret?

”Den vigtigste beslutning var måske i virkeligheden en erkendelse – at jeg ikke altid ved bedst. Når du får et arbejde med en eller anden form for ansvar involveret, så er der også en magt. Nogle gange, da jeg kom til, tænkte jeg, jeg ved bedst, for jeg er teaterchefen… og jeg kom som uddannet skuespiller og har sikkert været røvirriterende – kan man ikke gøre det her bedre? Der er helt sikkert ting, jeg har fat i, men jeg ved ikke altid bedst.”

”Jeg har et hold, der røvstærke. Når jeg falder, griber de også mig. Chefjobbet er ensomt nogle gange, men jeg er, også som chef, del af et kollektiv, så hvis jeg griber dem, griber de mig. Jeg har også fået knyttet nogle rigtig gode nye folk til teatret. Jeg har valgt ikke at smide de gamle ud, for dem ser jeg op til, og så har vi fået tilknyttet nye mennesker, folk som den unge skuespiller Thomas Jacob Clausen, instruktør Rasmus Ask instruktør, Gitte Villadsen, der er dramaturg, Brian Wind Hansen, som er dramatiker. De er blevet en kerne og en del af dramaturgiatet. Vi har givet nogle mennesker et ansvar og et tilhørsforhold. Det har givet pay off, at vi er i gang med at udvikle kollektivet.”

Læs også andre artikler i serien “Mød dit teater”

Hvilke områder arbejder dit teater særligt med, hvordan og hvorfor?

”At dykke mere ned i det sønderjyske og nordtyske. Igennem de sidste år har vi som egnsteater prøvet at arbejde med, hvordan vi funderer os i vores miljø, og hvordan bliver vi en større del af Sønderjylland og Nordtyskland? Hvad er det sønderjyske? Det har vi brugt en masse tid på at undersøge og draget essenser af, og det prøver vi at inkorporere i vores forestillinger – det dansk-tyske og sønderjyske.”

”Vi har jo to nationaliteter i vores område, både dansk og tysk, og så har vi det sønderjyske, og i modsætning til mange andre steder, så dyrker sønderjyderne deres dialekt. Det prøver vi kunstnerisk at fundere i vores kunst, når det giver det mening.”

”Det bedste eksempel er nok ”Mod til at dræbe”. Der handlede det kunstneriske greb om, at skuespillerne både snakkede sønderjysk og rigsdansk. Vi tog en klassisk Norén-tekst, som normalt er iscenesat med god københavneraccent placeret i Ishøj, den rykkede vi til Aabenraa og lod skuespillerne snakke sønderjysk, og når kæresten kom fra Aarhus, skiftede de til det rigsdanske. Det virkede helt fantastisk godt, og det har både publikum og anmeldere bakket op om – Ole Sørensen fik en Reumert for sin rolle i forestillingen.”

”Vi har jo to nationaliteter i vores område, både dansk og tysk, og så har vi det sønderjyske, og i modsætning til mange andre steder, så dyrker sønderjyderne deres dialekt. Det prøver vi kunstnerisk at fundere i vores kunst, når det giver det mening.”

”Vores postulat er, at det kun er for os, det giver mening at snakke sønderjysk. Aalborg kunne jo godt gøre det på nordjysk, hvis de ville, men det ville ikke give mening, at de snakkede sønderjysk. Ideen til at bruge det sønderjyske og det rigsdanske stammer fra, da jeg kom hertil (Mineka er fra Roskilde, red.), så kunne jeg sætte mig ind til kaffebordet, og så kunne de snakke rigsdansk og tage mig med i samtalen, og så kunne de slå over i sønderjysk, og så fattede jeg intet.”

”I ”Romeo og Julie”, der forhåbentlig får premiere i denne sæson, snakker Romeo dansk, og Julies familie snakker tysk. Vi tekster den ikke, så det gør pointen med sproget større, at der er et sprog, du ikke forstår, men fordi det er ”Romeo og Julie”, så kender du den jo alligevel. Vi taler ind i genforeningen, grænseproblematikken, mindretalsproblematikken. Ved at tilføre det greb får en klassiker ny betydning og giver mening kunstnerisk. Den slags ting kigger vi rigtig meget på. Det giver også mening lokalt, de lokale elsker, at vi spiller på sønderjysk.”

Hvad glæder du dig mest til i indeværende sæson og det kommende år?

”Jeg håber, at vores ”Romeo og Julie” får premiere (i maj, red.). Det er klart mit største håb, og det, jeg vil se mest frem til. Den forestilling har vi arbejdet med i fem år, og det er den største dyreste og mest ambitiøse forestilling, vi har lavet. Vi kommer ikke til at streame den.”

”Så ser jeg frem til det nye visuelle layout, der starter med sæsonbogen, og så breder det sig. Det er en stor ting her i huset, for vi har holdt fast i den samme visuelle stil i næsten 50 år. Vi er stadig Møllen, men er også et andet sted. Publikum er nok skideligeglade med det, men vi ser frem til det.”

”Og så glæder jeg mig til at mærke den fælles skaberglæde, for det er derfra, vores forestillinger kommer. Jeg glæder mig til, stampublikummer stikker hovedet ind igen og at mærke liv. Det, jeg glæder mig allermest til, er hverdag, en hverdag, hvor vi kan skabe igen.”

”Vi glæder os til det næste projekt. På mit kontor hænger altid den nyeste plakat. Jeg glæder mig til det næste, sådan skal det altid være.”

Få overblik over Teatret Møllens repertoire

Følg Teatret Møllen på Facebook og Instagram

Find teater i Haderslev og resten af Syddanmark

Læs også:

”Mød dit teater: Aalborg Teater”

”Teaterfotograf: Natascha Thiara Rydvald”

”Mød dit teater: Randers Teater”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.