Af Signe Ravn
”Der er den tærskel, man skal over, at de taler mærkeligt, men det gør de altså.”
Ordene er Niels Brunses.
Efter at have brugt over halvdelen af sit arbejdsliv på løbende at oversætte alle Shakespeares skuespil til dansk, er han godt hjemme i den engelske dramatikers rytmiske sætninger, og hans tørre konstatering følges hurtigt op.
”Men man kan godt forstå, hvad de taler om, for der er så meget action og kropsligt udtryk, som mere eller mindre ligger indbygget i teksten, så hvis man lukker op, kommer man hurtigt med,” fastslår han med henvisning til, at selv turister med intet eller begrænset kendskab til engelsk på Shakespeare’s Globe i London også bliver revet med af løjerne på scenen.
”Alle går derfra med en oplevelse af, at her sker der noget sjovt og spændende på grund af den måde, skuespillerne betoner replikkerne og deres mimik, gestik og kropssprog, så man, med et lidt nødtørftigt referat af handlingen, godt kan hænge på.”
Grebet af Shakespeare allerede som barn
Niels Brunse er vokset op i Helsingør.
Selvfølgelig – fristes man næsten til at sige – er manden, der om nogen kender Shakespeares værker indgående, vokset op med det historiske ekko af Hamlets røst og Kronborg i baghaven.
”Som barn i 50’erne forærerede [min mor] mig et hæfte om ”Romeo og Julie”, det greb mig dybt, selvom det var i den forfærdelige tegneserieæstetik, men [kvaliteten] skinner igennem nærmest ligegyldigt, hvordan det bliver serveret. Så gik der mange år, hvor jeg selvfølgelig vidste, at Shakespeare fandtes, og jeg så Shakespeare opført på teater og film, men ikke særligt flittigt egentlig, og så blev jeg opfordret til at oversætte ”En Skærsommernatsdrøm” af Det Danske Teater direktør, Meïr Feigenberg.”
”Siden fik jeg flere bestillinger fra andre teatre, det ene ord tog det andet, så begyndte jeg at lege med tanken om at oversætte det hele, fordi der var brug for det.”
”Skuespillerne var glade, og det blev godt modtaget af pressen, som lagde mærke til, det var en ny oversættelse. Siden fik jeg flere bestillinger fra andre teatre, det ene ord tog det andet, så begyndte jeg at lege med tanken om at oversætte det hele, fordi der var brug for det. De eksisterende oversættelser var for gamle, for støvede, for mærkelige. Jeg fik flere gange at vide, at skuespillerne og instruktørerne var glade for det, jeg lavede, fordi mine oversættelser var nemmere at tegne figurer ud af og lå godt i munden.”
Læs også “Niels Brunse: “De tre bedste Shakespeare-skuespil”
Lagde optimistisk tidsplan
Efter at have forhørt sig i teatermiljøet, indså Niels Brunse, at vejen frem var via fondsstøtte. Gyldendal gik med til at udgive oversættelserne og stå for produktion, lagerføring og markedsføring, men en egentlig løn måtte han selv skaffe via fondene. Andet arbejde, herunder et freelancejob som anmelder på Politiken, blev forstyrrende elementer og måtte i stor stil vige pladsen for det omsiggribende projekt.
”Det tog mig adskillige år, og man skal jo forsørge sin familie. Det var en kamp nogle gange, og jeg gik også ned med flaget i processen, jeg var nede med stress. Man regner med, at det kanoniske antal af Shakespeare-skuespil er 37. Nogle af dem er lidt tvivlsomme [i forhold til ophav], men hvis jeg skal prale lidt, så er jeg den eneste, der har oversat alle skuespil fra bunden. Gode gamle Edvard Lembcke og den udgave, der kom med hans samlede oversættelser, var kun med 35 skuespil. Nu skal jeg også snart til at tale om mig selv i datid, jeg har arbejdet på det projekt i 30 år eller mere endda.”
”I mine øjne er han verdenshistoriens største dramatiker, og det er synd for dem, der kom efter, men det er han bare.”
Både Brunse selv og fondene var overraskede over, at hans oprindelige optimistiske tidsplan ikke holdt.
”Jeg havde regnet med, at jeg kunne gøre det hurtigere, men det var ikke så let at samle finansiel opbakning. Det er også begrænset, hvor længe man kan sidde i den vilde koncentration, det kræver. Det tog den tid, det kom til at tage.”
Det blev AP Møller Fonden, der blev Brunses sidste mæcen. Fonden opstillede en tidsplan og støttede Brunse over fire år frem til færdiggørelsen af den sidste oversættelse af ”Henry VIII” i 2017.
”Jeg elsker de stykker. Det er et fantastisk forfatterskab. I mine øjne er han verdenshistoriens største dramatiker, og det er synd for dem, der kom efter, men det er han bare. Han har gjort ting, som ingen andre har gjort før ham, når man tænker på den meget dybe psykologi, der er i hans figurer. Et stykke som ”Hamlet” kan jeg blive ved med at opdage nye nuancer i.”
Som oversætter må han leve med, at sekvenser, hvor han under arbejdet har tænkt: ”Hvor er det vellykket, hvor er det morsomt”, bliver strøget i teaterinstruktørens manuskript, fordi sætningerne lever som tekst, ikke som teater.
Forskel på tekst og teater
”En engelsk instruktør sagde: ”It never works”. Det er noget med timingen. Så kan det være plat, vittigt eller åndfuldt set som tekst, men det duer bare ikke dramatisk, men jeg har samvittighedsfuldt oversat, hvad der står. Så er det teatrenes opgave at rykke rundt, og det er også en måde at puste liv i meget velkendte tekster,” medgiver Niels Brunse og fastslår:
”Man gør altid det nu om stunder, selv i England, hvor han er nationalikon, der forkorter man, smider ting ud og opstrammer, tager små bidder af andre stykker og smider ind. Man har jo altid de originale tekster at vende tilbage til, konferere med og lade sig vejlede af.”
Niels Brunse har med Shakespeare i ryggen det sidste ord, når skuespillene skal på tryk, men han er fascineret af processen fra tekst til færdig forestilling.
”Med Shakespeare kan man aldrig sige: Vi tager det hele, for så kommer der for mange signaler ud til publikum. Man nødt til at forenkle det: Handler ”Hamlet” om magt, sex eller en tvivlende ung mand? Det handler om det hele, og en ung mand, der ikke kan finde sine egne ben, men man er nødt til at vælge for at gøre forestillingen klar i mælet, når Hamlet er så fuld af selvmodsigelser.”
Dykker ned i nye nuancer
”Jeg er blevet konstant klogere og har lært mange ting, jeg ikke vidste, da jeg begyndte. Det er nok mere på detailplanet, for jeg har altid haft en betagelse, der er usvækket, det er stadig fantastisk at dykke ned i. Jeg har aldrig haft den sådan, at Shakespeare var en tortur at slæbe sig igennem, når man skulle læse ”Købmanden fra Venedig”, eller hvad man nu skulle læse af Shakespeare, i skolen.”
”Sproget er fantastisk smidigt, flot og energisk, det kan alt fra det mest platte til det mest ophøjede. Det er noget af det, der gør det rigtig svært at oversætte nogle af de lag, der ligger under, hvordan får vi dem med på dansk? Formelt er det også svært, for det er blankvers, og man skal finde fødder og sørge for, at det traver nogenlunde frit afsted på dansk.”
De forskellige skuespil bød på hver deres udfordringer. ”Love’s Labour’s Lost”, med den gamle danske titel ”Elskovs gækkeri”, blev for eksempel til ”Begær og besvær”, fordi det var mere fortællende i forhold til handlingen, og mens komedien ikke excellerede med en dyb persontegning som i nogle af tragedierne, så rimede en stor andel af linjerne på hinanden og krævede derfor det samme på dansk.
””Hamlet” eller ”Kong Lear” er sværere, for de graver meget dybt ned i de vigtigste personers sjæleliv, det skal man kunne se og følge med til. Det kræver mange overvejelser ikke at lægge sig fast på en fortolkning eller bestemt linje, for det skal forblive tvetydigt og mangetydigt, som det er hos Shakespeare, så opsætningerne selv vælger en linje.”
Pustede ud ved sidste punktum
Den ekstatiske fornemmelse, da indfandt sig, da Niels Brunse i sin tid satte sidste punktum i sin oversættelse af ”En Skærsommernatsdrøm”, meldte sig også, efter at ”Henry VIII” var klaret i 2017.
”… heldigvis. Der kunne jeg mærke, puh, nu er det gjort! Nu kan jeg puste ud. Jeg var næsten lidt rådvild i tiden efter, hvem var jeg nu?”
Svaret blev: Sådan én, der drømmer om at oversætte alle Shakespeares sonetter.
Niels Brunse er i gang, men har ikke sat en deadline, og der er stadig langt igen.
”Hvis det bliver færdigt…,” siger han forsigtigt og indrømmer, at det har været rart at have frihed til også selv at skrive igen og lave andre ting til scenen.
Livsværket med de 37 skuespil er færdigt.
”Jeg er enormt glad for, at de seks bind står der, jeg er uforholdsmæssigt stolt af det, men det er gjort, og jeg satte mig det for.”
Læs Informations anmeldelse af Niels Brunses oversættelse af Shakespeares skuespil
Niels Brunse har skrevet en lang række skønlitterære bøger, dramatik og fagbøger og har oversat en mange skønlitterære bøger udover Shakespeares samlede skuespil. Få et overblik her. Han desuden foredragsholder hos ARTE Booking, hvor han holder foredrag om William Shakespeare, om at oversætte Shakespeare, om litterære oversættelser og om sin bog ”Kristendommen ifølge Niels Brunse – Tro er ikke viden”.
Læs også
”Morten Kirkskov: Der er ikke kun én løsning”
Niels Brunse: De tre bedste Shakespeare skuespil
”Operaekspert: Disse operaer bør du se”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler, videoer, guides m.m. på sitet, og bliv opdateret om alle de forestillinger, der spiller netop nu.
Lærke Pousselt