”Revyen er en hyldest til dem, der kvajer sig!”

Af Thyge Cosedis Holting, freelance teaterskribent 

”Øjeblik, du!” lyder det varmt, mens han roder lidt med sit headset. Jeg fanger Joakim Lind Graae Tranberg, mens han sidder i bilen på vej mod Jylland. Skønt jeg ikke har talt med ham før, træder det hurtigt frem, at her er tale om en vittig, vidende og vanvittig dedikeret 33 årig kunstner. Midt i maj starter prøverne på Bornholm, og Tranberg har sagt ja til at tale med Scenen.dk om revygenren, som den ses med en ung skuespillers øjne. Jeg begynder øverst på min blok: ”Kort og godt, Joakim; hvori ligger revyens særegne kvalitet?”:

”På den ene side er genren let fordøjelig, og samtidig er det en svær kunst at mestre” indleder han. ”I revyen kan vi få lov at skubbe til ting, til at lave en karikatur af vores hverdag, som accepteres og respekteres; netop fordi, det gøres med kærlighed!”.

Tranberg påpeger, at revyen kun lader sig gøre, når der er aktuelt kvalitets materiale at bygge den på:

”Publikum accepterer, når revyen revser -”Det er jo bare for sjov”. De oplever en katharsis, en forløsning, via latteren, og derfor skal der netop være mening bag; der skal være nogen, som gør, og tør gøre, noget dumt – dér ligger det skønne! Man kan sige, at revyen er en hyldest til dem, der kvajer sig!”.

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og få scenekunst direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *

Man skal være dygtig til det, man gør

Joakim Tranberg faldt i revygryden som barn; han voksede op med en far, der spillede lokalrevy i hjembyen Snogebæk, og her blev hans egen kærlighed til genren grundlagt:

”Jeg havde min debut på scenen, da jeg var 10-11 år og syntes, revy var fedt! Samtidig havde min morfar optaget VHS-bånd med Dirch Passer og Preben Kaas, som jeg ivrigt nærstuderede; revyen og humoren indgik helt naturligt i min opvækst, og jeg elskede det!”

På den baggrund har den unge kunstner aldrig selv haft fordomme om revygenren, skønt han ikke er blind for, at fordommene fortsat trives inden for teatrets verden:

”Man kan stadig møde det synspunkt, at en skuespiller, der beskæftiger sig med de ”lette” genrer, som revy og musical, må give afkald på den rigtige branche.  For mig er det ikke det, det handler om; man skal være dygtig til det, man gør!” siger Tranberg dedikeret og understreger, at revyen fortsat har en vigtig funktion: ”Revyen er det sidste, vi har, hvor man får lov at være ærlig. I vores samfund har vi det så godt, at vi bliver krænkede over de mindste ting. Jeg kan mærke det på mig selv. Vi danskere tør jo dårligt ytre en holdning; det tør revyen!”.

Læs også vores guide: “Her kan du se revy i 2022”

Et særligt ansvar

Som revyskuespiller fik Joakim Tranberg sin professionelle debut i 2019, da Bornholms Sommerrevy genopstod efter en pause, og i år medvirker han atter som én af fire skuespillere. Således er Tranberg et af landets unge revyhåb, én, der har til opgave at sikre genrens videreførelse. Dette er han sig ganske bevidst, og det betyder noget særligt, at netop barndomsøen nu er karrierens skueplads.

”Et lokalsamfund kan være et hårdt publikum, men at de tog så pænt imod os var noget, jeg red på, som en bølge, gennem hele spilleperioden.”

Titlen på årets forestilling er ”Pip Pip Hurra”, og et hurra fornemmer jeg, Tranberg har i hjertet, da jeg spørger til oplevelsen af den borholmske revypremiere i 2019: ”Det var jo vidunderligt at få lov at være med, at kunne give noget til bornholmerne!” udbryder han spontant og fortsætter med veneration i stemmen: ”Et lokalsamfund kan være et hårdt publikum, men at de tog så pænt imod os var noget, jeg red på, som en bølge, gennem hele spilleperioden. Bornholmere er lidt som nordjyder; et uopfordret smil eller et ”Det var da en fin revy” – så ved man, man har gjort det ordentligt!”.

Et stort ansvar fremhæver Joakim Tranberg som noget, der højner hans krav til sin egen revypræstation; ansvaret over for bornholmerne og ikke mindst over for forældrene, der har deres dagligdag i lokalsamfundet:

”Jeg vil ikke gøre noget, der falder negativt tilbage på mine forældre. De skal ikke høre i Brugsen, at det var en skidt revy, hvor jeg spillede vildt dårligt. På den måde ville sommeren have været mere enkel, forstå mig ret, hvis jeg spillede revy et andet sted i landet. Det, jeg leverer på Bornholm, skal VIRKELIG være i orden, og det fylder meget i min bevidsthed; måske mere end det burde…”.

De store og de 100 procent

Inspirationen henter den unge skuespiller i høj grad hos de af revybranchens koryfæer, der har fascineret ham siden barndommens møde med morfarens VHS-bånd:

”At se Preben Kaas, Dirch Passer og det, de gør ved folk med genial timing og oprigtighed! De fyrer den af i samspillet med publikum, de er fuldstændig ligeglade!” Jeg beder om en uddybning af ”ligeglad” og der tøves ikke: ”Når det går galt på en scene, er det fordi, vi som skuespillere tænker for meget og glemmer at være til stede. Kaas og Passer spasser ud, suverænt og uden sikkerhedsnet. De er i øjeblikket, de gør det bare, og derfor bliver det genialt!”.          

En favorit i perlerækken af nævneværdige revynumre har Tranberg naturligvis; under uddannelsen til skuespiller gik han selveste Dirch Passer i bedene: ”Vi havde på skolen et revyforløb, hvor jeg fik lov at lave monologen ”Hoppegyngen”. Den er ikke nem, og jeg ved ikke, hvor godt det blev, men det var en ære at få lov at gøre; at give slip og ja, spasse ud!”.

“Hvis du tror på teksten, og fyrer den 100 procent af, kan dit nummer blive rigtig sjovt. Hvis du tvivler og nøjes med 90 procent, kan det blive helt uforståeligt for publikum!”

At studere de store revystjerner har givet Joakim Tranberg én af de grundsten, han siden har bygget sin skuespillerkarriere på. Det handler om at gå 100 procent ind for det, man gør på scenen”(…) og det gælder uanset, om du spiller musical, revy eller noget helt tredje; du skal levere et troværdigt produkt hver gang!” fastslår han.

Tranberg tilføjer, at han oplever særligt én central forskel mellem revy- og musicalgenren: ”På revyscenen står du ofte alene med et nummer. Det er nøgent, for du har præcis tre minutter til at formidle historien. Hvis du ikke brænder igennem i én scene i en musical, rammer du karakteren spot on i den næste. Det kan gå, fordi det er en helhed, men revyen er afhængig af enkeltelementer! Hvis du tror på teksten, og fyrer den 100 procent af, kan dit nummer blive rigtig sjovt. Hvis du tvivler og nøjes med 90 procent, kan det blive helt uforståeligt for publikum!”. En lettet latter lyder i røret: ”At være utilpas i et revynummer har jeg heldigvis kun oplevet i prøveforløbet – jeg skal hilse og sige, at tre minutter kan vare virkelig længe!”.

Læs også artiklen “Revyekspert: Her er mine favoritter”

Med liv, bid og bragende kærlighed

I foromtalen af Bornholms Sommerrevy læser jeg, at ”(…)der er mange ting at fejre, ryste på hovedet af, reflektere over og især grine af.”. Ordene kan Joakim Tranberg sagtens genkende i sit eget syn på den gode humor:

”Jeg er meget satirisk anlagt og synes, man i princippet kan lave sjov med alting. Man må gerne gå til stålet, så længe modtageren ikke er i tvivl om, der er hjerte bag”. Han henviser prompte til en anderledes grov satiriserede genre: ”En stand up komikers satire bliver f.eks. hurtigt personlig; det handler om at rakke ned på nogen med udgangspunkt i kunstnerens egen holdning, og humoren bliver nemt nedværdigende. Revyen handler derimod ikke om skuespillerens holdning men om teksternes. Vi stikker til både magthavere og publikum, men vi ser samtidig folk i øjnene og leverer det bidske med bragende kærlighed. For mig er det lige dér, humoren lever!”.

“Den store, kærlige parodi kræver, at nogen tør kvaje sig med et brag; så hylder vi dem!”    

Jeg smiler, mens jeg ser på min blok. Tranberg er tydeligvis en kunstner på hvis hånd, revygenren er en yderst velsiddende handske. Jeg er nået til sidste spørgsmål: ”Hvad glæder du dig mest til i den kommende sommer, Joakim?”:

”En sommer uden restriktioner; gør du ikke det?” lyder det grinende, før vi er tilbage på revysporet: ”Jeg elsker at optræde for bornholmerne, selvom det også er angstprovokerende. At få dem til at smile, provokere dem lidt, det glæder jeg mig til!”. Revystjernen efterlyser dog mere mod på barndommens klippeø: ”Selvfølgelig skal der politisk satire med, men folk på Bornholm er så ordentlige. Hvis de kun dummer sig en lille smule, kan en parodi let føles som en personlig kritik. Den store, kærlige parodi kræver, at nogen tør kvaje sig med et brag; så hylder vi dem!”.    

Med et ”Joakim, tusind tak for din tid” vil jeg afrunde samtalen, men Tranbergs revyglæde synes utæmmelig: ”Jeg lover bornholmerne, at vi holder øje og er parate – også til nye tekster på premieredagen! Det er det fede ved revyen; man skal altid være klar, for det er hele tiden i live!”.   

En levende genre til en levende, ung kunstner med hjertet forrest. Jeg ser frem til at opleve ham på revyscenen!  

 

Joakim Lind Graae Tranberg er født på Bornholm i 1988 og uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2017. Hurtigt trådte han, med stemme og scenetække, i karakter i bl.a. ”Sanne the musical” og hovedrollen i musicalen ”Seebach” på Fredericia Teater i 2017; en præstation, der udløste en Reumert-talentpris. I år medvirker han, for anden gang, i Bornholms Sommerrevy ”Pip Pip Hurra”, der har premiere, d. 29. juni 2022 på Kyllingemoderen i Aakirkeby. Derudover kan du også se ham i “Grease Musical” i foråret 2023. 

Artikler du også vil kunne li

“Silas Holst begyndte som grævling”

“Kim Ace Nielsen er arbejdshesten, der elsker musicalernes højekrav”

“Julie Steincke: Revyen gjorde mig mere dansk”

Få scenekunst direkte i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Fornavn

Efternavn

E-mail *