Af Signe Ravn
Det var sæsonens første forestilling i september 2013, og Sebastian Haynes kalder hele processen ”en af de glædeligste oplevelser”, der fulgte ovenpå en dejlig sommer, hvor han først var på sommerskole hos højt ansete School of American Ballet i New York og derefter besøgte sin far i Florida.
”Det var en sommer, hvor der var sket rigtig meget, og jeg glædede mig til at fortsætte, hvad der var påbegyndt. Jeg havde haft de to aspirant-år inden, som var en stor forsmag på, hvad det vil sige at være danser, så når det kom til ”Come Fly Away”, ja, det føltes rigtigt.”
Sebastian Haynes var en del af et af tre ensemblepar, mens forestillingen også havde en lille håndfuld solistpar.
”Jeg havde en skøn dansepartner, Birgitta Lawrence, vi havde et skønt forløb op til premieren, for det var den eneste forestilling, vi fokuserede på. Når man kommer tilbage fra sommerferie, er der intet overlap [med næste produktion], så det er en dejlig periode at komme ind i det.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jonathan Chmelensky, Femke Mølback Slot, Cédric Lambrette og Sebastian Haynes i “Come Fly Away”. Foto: Costin Radu
Presset var spredt over sæsonen
”Det var noget helt nyt. Det var første gang med en Broadway-musical, så det var fedt at kunne få lov at dykke ned i det. Vi havde lange aftenprøver, hvor vi øvede nogle flip over ryggen og løft, der altid gik lidt galt. Det var ting, der var ude af vores comfort zone, men det var et godt team, nogle af Twyla Tharps folk, der kom og satte det op.”
”Da det kom til, at vi skulle på scenen, havde vi haft så meget prøvetid, at vi havde det sådan: Let’s just show what we’ve got! Det var en af de gode oplevelser, hvor man ikke tvivlede så meget. Det var noget nyt, og vi havde det sådan: Lad os dele det. Det er så dejligt, at det kan blive den følelse, og heldigt det kunne være sådan efter endt uddannelse – at det var en god oplevelse.”
”Der var ikke umiddelbart den store mentale forskel før det følgende forår, for det var første forår, hvor der ikke var en balleteksamen. Det store pres og det store mål havde spredt sig ud over sæsonen og ikke samlet sig til foråret [og eksamen]. Gud, det her er anderledes!”
Vi var vilde i den tid. En aften efter en af forestillingerne tog vi til en koncert. Hele den ”Come Fly Away”-stemning sivede ud i vores privatliv. Det var virkelig dejligt.”
”Den første forestilling som aspirant med kompagniet havde en meget større betydning. [Dengang var] jeg så bange, at jeg havde en seddel med i mit kostume, hvor der stod, hvor jeg skulle stå henne på scenen, men overgangen fra aspirant til korpsdanser var blødere. Men kravet til en selv voksede endnu mere, og den sidste stemme i ens hoved, der beslutter, om det har været en god eller dårlig forestilling, var der stadigvæk på præcis samme frekvens.”
Læs også: Se balletdansernes bedste dansevideoer
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jonathan Chmelensky, Maria Bernholdt som Slim og Sebastian Haynes i hans debutforestilling “Come Fly Away”. Foto: Costin Radu
Opvarmnings-squats og blink i øjet
”Birgitta er fem-seks år ældre end mig, og hun tog mig virkelig med sig på ”Come Fly Away”-rejsen. Det var nyt for os begge to, men vi har begge den let’s have fun with it-attitude. Vi tog det og løb med det. Vi havde små ritualer og lavede opvarmnings-squats sammen og hjalp hinanden med kostumeskift, der skulle gå hurtigt. Hun var skøn.”
”Det er stadigvæk sådan, at når vi ser hinanden, er det med ”Come Fly Away”-blink i øjet.”
Birgitta havde en glimmerkjole med frynser på, og med så svedig en krop og mig, der havde bodylotion på, så havde jeg glimmer over det hele.”
Løssluppen stemning bag scenen
”Come Fly Away” var fest og farver. Også bag scenen.
”Vi var vilde i den tid. En aften efter en af forestillingerne tog vi til en koncert. Hele den ”Come Fly Away”-stemning sivede ud i vores privatliv. Det var virkelig dejligt.”
”Ét er en forestilling, hvor man godt turde prikke lidt til hinanden og være lidt mere kæk. Tænk, at vi efter en forestilling tog ud til en koncert, ud i taxa og videre? Det ville vi aldrig gøre ellers! Det var som om, at vi gav os selv lov til at give det lidt ekstra. Selvom vi var meget seriøse omkring vores teknik og vores kunnen, så havde vi lært med den proces, at man skal have det sjovt med alt, hvad man gør. Vi var ude at få drinks og være unge.”
”Vi vidste rigtig hurtigt, at det kunne være en succes. Det blev til en af de mest solgte forestillinger, vi har lavet,” konstaterer Sebastian Haynes om forestillingen, der har været på repertoiret flere gange siden. Senest i efteråret 2020.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sebastian Haynes som Madge, Stephanie Chen Gundorph som Effy og Gregory Dean som James i “Sylfiden”, sæson 2014/15. Foto: Costin Radu
Bodylotion gav glat danser
”Vi har et stykke i forestillingen, hvor mændene har bar overkrop, og kvinderne er i undertøj. Jeg havde taget bodylotion på. Her var den interne feedback: Kan I undgå at være så svedige og glatte? Vi gled rundt. Vi kunne ikke holde på hinanden. Birgitta havde en glimmerkjole med frynser på, og med så svedig en krop og mig, der havde bodylotion på, så havde jeg glimmer over det hele. Den eksterne feedback var, at folk var meget overraskede over, at dét også var en del af det, Det Kongelige Ballet kan.”
”Året efter havde jeg min far, som bor i Florida, inde og se ”Come Fly Away”, det gav lidt en feeling af, at det er også det her, jeg kan.”
”Min mor har helt sikkert også været inde og se den, men det kan jeg slet ikke huske. Det er jo frygteligt,” siger Sebastian Haynes og tilføjer: ”Hun har været rigtig stolt. Det er 100 %.”
”Efter så mange års hårdt arbejde var der sådan en generel følelse af at være rigtig glad. Vi kom fra Holstebro, og hun var flyttet med til Holstebro og med til København for at muliggøre, at jeg kunne gå på Balletskolen, så der var en rigtig stor stolthed i, at det gjorde vi sammen, og fik det til at ske. Ja, det er mig, der har stået i en sal og knoklet, men uden hendes støtte var det aldrig lykkedes.”
Læs også: “Stephanie Chen Gundorph: Min scene-debut”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sebastian Haynes i “Take Four – KRASH”, sæson 2014/15. Foto: Henrik Stenberg
”Come Fly Away” gav chancen til flere dansere, der var nogle andre end de vanligt udvalgte, herunder Sebastian Haynes selv, og det blev en mulighed for at vise sig frem i forhold til nye chancer repertoiremæssigt.
Året efter lavede han blandt andet Madge i ”Sylfiden”, havde en solistrolle i ”Et Folkesagn” og dansede ”Grand Pas de Deux” i Tivoli.
Når Sebastian Haynes fortæller, opløses personer og konkrete ordvekslinger. De afløses i stedet af stemninger og bevægelser.
”Det er sjovt, hvordan minderne er så bundet op på flowet af en sæson, at tingene ikke står ud sådan i klare momenter. Det bliver til en følelse og en stemning mere end noget andet,” konstaterer han.
Læs også “Selene Muñoz: Min scenedebut”
Holland tur/retur
Glæden ved at give sig i kast med helt nyt materiale, som gennemsyrede ”Come Fly Away”-processen, oplevede Sebastian Haynes igen i 2015. Her kom koreograferne og lederne Sol León og Paul Lightfoot fra Nederlands Dans Theater til København og satte ”Short Time Together” op med Den Kongelige Ballets dansere. Sebastian Haynes kalder den kreative proces et ”one in a million moment”.
Siden kom NDT på turnébesøg på Gamle Scene, og Sebastian Haynes blev inviteret til at træne med teatret i Holland. Halvandet år senere kom så muligheden for at slutte sig til Nederlands Dans Theater med deres moderne repertoire.
Det er forever home og forever family. Når man vokser op sammen på den måde, så er der ikke noget, der er på samme måde som det.”
På det tidspunkt havde Sebastian Haynes været solist i Den Kongelige Ballet i et år. Solistudnævnelsen kom som en dejlig anerkendelse af den tid og kærlighed, som han havde lagt i sin ”craft”, som han kalder det, men:
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sebastian Haynes i “Et Folkesagn”, sæson 2014/15. Foto: Per Morten Abrahamsen
”Jeg kunne mærke et behov for at prøve forskellige ting af… Det var da eller aldrig, og jeg har aldrig mærket noget så stærkt som det. Heldigvis er ledelsen i Den Kongelige Ballet så forstående omkring den kunstneriske del [af den mulighed],” forklarer Sebastian Haynes, ”… mit hjerte havde brug for at vokse.”
Efter tre år med succes hos Nederlands Dans Theater vendte Sebastian Haynes tilbage til Danmark tidligere på året. Han har siden arbejdet freelance som danser og underviser, blandt andet hos Kompagni B, ballettens ungdomskompagni, der består af balletskolens elever. Og publikum kan godt glæde sig, for de første opgaver som danser i Den Kongelige Ballet er også plads.
“Napoli” i sæson 2013/14. Fra venstre Sebastian Haynes, Nikolaj Hansen, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky, Alexander Stæger og Andreas Kaas. Foto: Costin Radu
”Med alt det, både teatret i Holland og herhjemme har fodret mig med, så tør jeg godt forsøge mig på egne ben. Der er noget nyt i det at skulle lægge sit eget skema… Det er tid til at mærke efter, hvad der er i bagagen, hvad kan få mig til at flyve? Hvilke grene af mig kan bruges?”
”På det kropstekniske plan er jeg begyndt at brede mig lidt ud. Jeg svømmer blandt andet og dyrker yoga. Det er en ny Sebastian, en ny krop – en ny verden på mange måder.”
Men én ting er sikkert. Den Kongelige Ballet har bo i Sebastian Haynes’ hjerte.
”Det er forever home og forever family. Når man vokser op sammen på den måde, så er der ikke noget, der er på samme måde som det.”
I denne sæson kan Sebastian Haynes på Det Kongelige Teater blandt andet opleves i “West Side Story”, der spiller i Operaen fra til den 12. marts til den 25. april 2021 samt i Kammerballetten. Der er flere projekter på bedding, blandt andet en forestilling med flamencodanser Selene Muñoz i Tivoli i juni 2021.
Af Signe Ravn
Læs også:
“Balletekspert: Disse Bournonville-balletter skal du se”
“10 facts om Bournonville”
“Solodansere: Sådan holder vi os i form under nedlukningen”
