Alene på en scene – modige monologer

Kunne du stå på en scene - helt alene foran publikum? Det kan disse skuespillere, som du kan opleve denne sæson.

Kaptajn Utrolig

I Kaptajn Utrolig bevæger skuespiller Jakob Højlev Jørgensen sig ind og ud af virkelige og uvirkelige verdener som superhelten Kaptajn Utrolig, den fåmælte Mark, Emilie og 13 andre karakterer. Soloforestillingen er en historie om sorg og omsorg og om at stræbe efter det overmenneskelige.

Spillested: Riddersalen (Frederiksberg)

Spilleperiode: september 2024

Læs mere om “Kaptajn Utrolig”

En lille smule ubehag

Skuespiller Holger Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank Fjordby møder på sin vej, da han med et bliver patientliggjort. Oplev et gribende teaterforedrag, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet.

Spillested: på turné

Spilleperiode: september 2024 – maj 2025

Læs mere om “En lille smule ubehag”

Lad mig være din Jesus

“Jeg vil forevige mig selv. Jeg vil skrive mig ind historien som et af de største mennesker. Det hele starter med det her show. Et show hvor jeg finder vejen. Et show hvor jeg, på mange måder kan man vel sige, stiger til tops og bliver det alle drømmer om at være …”

Spillested: Aveny-T

Spilleperiode: november – december 2024

Læs mere om “Lad mig være din Jesus”

Så slap dog af

Midt i en mere og mere polariseret verden bliver verdens fortrædeligheder endnu engang behandlet vanligt sort-satirisk af én af landets skarpeste satirikere – tilsat en knivsspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri.

Spillested: Café Live

Spilleperiode: maj 2025

Læs mere om “Så slap dog af”

16:29

Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord. Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig.

Spillested: Mungo Park Allerød, Mungo Park Gladsaxe, Musikteatret Albertslund og Trekanten i Aalborg

Spilleperiode: oktober – november

Læs mere om

En lykkelig slutning

“En lykkelig slutning” giver dig en malerisk og morbid fortælling om et bedemandsdynasti gennem syv generationer. En historie om umulig og forbudt kærlighed, sitrende og rørende fortalt af Nicolas, der som slægtens næstsidste led står overfor en afgørende beslutning.

Spillesteder: Teater Momentum, Teater Nordkraft og Teater V

Spilleperiode: april – maj 2025

Læs mere om “En lykkelig slutning”

Frk. Marguerite

I ”Frk. Marguerite” af Roberto Athayde spiller Sarah Boberg den ikoniske rolle som lærerinden, der på sit glade vanvids rand inviterer os til undervisning i et kulørt udvalg af hendes hovedfag. Der er lagt i kakkelovnen til en absurd rusketur i teatermørket med denne lille perle fra den store verdensdramatik.

Spillested: Teatret ved Sorte Hest

Spilleperiode: 15. februar – 15. marts 2025

Læs mere om “Frk. Marguerite”

Babettes gæstebud efter Karen Blixen

Anders Ahnfelt-Rønne gestalter på scenen Karen Blixens beretning i skikkelse af general Löwenhielm – og i lyset af hans erindringer, hvor flere fantastiske menneskeskæbner flettes ind i hinanden.

Spillested: Vendsyssel Teater

Spilleperiode: oktober 2024

Læs mere om “Babettes gæstebud efter Karen Blixen”

Jeg hedder Joop

Jeg hedder Joop er en autentisk historie om et krigsbarn, fortalt for børn fra 10 år og op. Joop Vos’ personlige erindringer – optegnet gennem en serie af længere interviews – bliver i forestillingen til en bevægende historie om et krigsbarn fra dengang fortalt for børn fra nu. På scenen står skuespiller Bo Stendell Larsen.

Spillested: Teatret Møllen

Spilledag: 11. april 2025

Læs mere om “Jeg hedder Joop”

Tit er jeg glad

Oplev Jens Christian Grøndahls dramatisering af sin roman ‘Tit er jeg glad’ med Kirsten Olesen alene på scenen.

Spillested: Teatret ved Sorte Hest

Spilleperiode: 25. april – 17. maj 2025

Læs mere om “Tit er jeg glad”

Læs også

Scenens guide: Det skal du se – 10 forestillinger i august

Interview med skuespiller Sonja Oppenhagen: ”Man kan godt skrive om sit liv på en pæn måde”

Få hele landets teater i din indbakke

Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag emails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsbrevet.