Det skal dit barn se – 5 børneforestillinger i januar
Derfor skal du tage dit barn med i teatret i januar. Vi har fundet 5 aktuelle forestillinger for børn i alderen 3-10 år, men husk, at der er masse af børneteater i hele Danmark.
Cirkusklovnen Dummy forsøger på bedste klovne-maner at give sit cirkuspublikum en masse gøgl og halløj. Men sjovt nok er der ikke rigtigt nogen, der griner, når han optræder. Efter Kim Fupz Aakesons bog.
En forestilling baseret frit på historien om forfatter Tove Ditlevsens barndom. Tove har hele tiden ord inde i hovedet. Som stædige, levende væsner, legesyge og anmassende. De vil ud i verden!
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller.
Spillesteder: Kulturium Musikteater Ishøj, Musikhuset Aarhus, Sønderborg Teater m.fl.
En eksistentiel fortælling med gys og humor. En historie om savn og fortrolighed, om indrømmelser og fortrydelser og om tillid og troskab på spejderære. Et poetisk eventyr, hvor helten er selve fællesskabet.
Spillesteder: Nørregaards Teater, Teatret Gruppe 38, Det Lille Teater (Slagelse) og Korsør Kulturhus
En poetisk fortælling med udgangspunkt i lyset og glæden ved at besøge bedsteforældre, som for de små vil være stemningsfyldte øjebliksbilleder, og for de voksne vil kalde på minder og erindringer.
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.