Teater: Team Teatret
Adresse: Østergade 32, 7400 Herning
Antal scener: 1
Grundlagt: 1968
Teaterleder siden 2014: Dorthe Skøtt Bébe
Hvad er det særlige ved netop jeres teater?
”Team Teatret er Danmarks ældste egnsteater. Teatret blev stiftet i 1968, og teatrets produktionsform, kommunale forankring og finansiering blev siden en af flere inspirationskilder til egnsteatermodellen. Teatrets sal med plads til 160 publikummer sætter en intim ramme om oplevelserne.”
Hvad kendetegner jeres repertoire?
”På Team Teatret spiller vi kun ny dramatik. I perioder primært ny udenlandsk dramatik, men de senere år igen en del ny dansk dramatik. Målgruppen for vores forestillinger er bredspektret, så vi både producerer for børn og voksne. I denne egnsteaterperiode har vi et særligt fokus på unge, hvilket betyder at vi er begyndt at producere forestillinger specifikt målrettet det unge segment.
Vores egne produktioner suppleres af et varieret gæstespilsprogram med forestillinger for alle målgrupper. Vi præsenterer både perfomance, taleteater, musikforestillinger og dans.”
Dorthe Skøtt Bébe har været teaterleder på Team Teatret siden 2015. Foto: Mingo Photo
Hvad er jeres teaters største udfordring?
”Teatrets største udfordring er at komme på benene igen efter to års nedlukninger og genetablere kontakten til publikum. Teatrets faste publikummer er kommet tilbage igen, men det er uden tvivl en vigtig opgave at få resten af befolkningen tilbage i teatersalen også. Corona-nedlukningen har givet os nye vaner, så det er teatrets opgave at holde sig relevant, synlig og i konstant dialog med sit potentielle publikum.
Teatrets faste publikummer er kommet tilbage igen, men det er uden tvivl en vigtig opgave at få resten af befolkningen tilbage i teatersalen også.”
“Samtidig skal vi også selv finde formen. Vi har som mennesker og medarbejdere været under et voldsomt pres de seneste år. Samtidig med at vi har forsøgt at opretholde normaliteten og drive teater som vi altid har gjort, har vi også hele tiden skullet spole tilbage og justere ting fra fortiden. Samtidig med at vi har levet i en konstant krisestyringstilværelse. Heldigvis kan vi nu se enden på det og begynde at se fremad i stedet.”
“Mød dit teater: Kolding Egnsteater“
Hvad har været din vigtigste beslutning for teatret?
”Vi tager hele tiden vigtige beslutninger for teatrets virke, men de to vigtigste i nyere tid må være dette: For det første at genetablere et fast ensemble på teatret. Team Teatret begyndte som ensembleteater i 1968, men over årene gled det ud til fordel for en mere freelance-båret struktur. I dag har teatret et ensemble på tre. Genetableringen af Team Teatret som ensembleteater betyder, at vi kan arbejde mere kontinuerligt med udvikling af nye forestillinger, at teatrets skuespillere kan udvikle og forfine deres eget scenesprog og at vi i endnu højere grad kan skabe enkeltstående scenekunstneriske oplevelser og møder i lokalområdet.
… det giver os samtidig mange værdifulde relationer til børn, unge og voksne som også er potentielle publikummer i lokalområdet og passionerede ambassadører for teatret.”
“For det andet, at jeg for fem år siden sagde ja til. at Team Teatret skulle overtage driften af Herning Scenekunstskole, i dag Teams Teaterskole. Dels løfter vi en vigtig lokal opgave med det scenekunstneriske vækstlag, men det giver os samtidig mange værdifulde relationer til børn, unge og voksne som også er potentielle publikummer i lokalområdet og passionerede ambassadører for teatret. Skolens elevtal vokser hvert år og til næste sæson må vi oprette hele to nye hold for at imødekomme den stigende efterspørgsel.”
Snart kan du se Team Teatrets forestilling “Mombie”. Foto: Mingo Photo
Læs mere om Team Teatrets aktuelle forestilling “Mombie”
Hvilke områder arbejder dit teater særligt med?
”Team Teatret står på to ben: Scenekunstnerisk produktion og udvikling & læring. Vi producerer hver sæson 3 nye forestillinger og en række kortformater. Derudover genopsætter vi forestillinger og sender dem på turné. I teatrets andet ben, udvikling & læring, ligger vores teaterunderundervisning for børn og unge samt en lang række projekter. Vi samarbejder med pædagoguddannelsen om undervisning i æstetisk læring, med biblioteket om børneprojekter, med ungdomsskolen, med kultur på recept og meget meget mere. Målet er at brede scenekunsten ud i både et oplevelses- og et dannelsesperspektiv.”
Hvad glæder du dig mest til det kommen år/sæson?
”Jeg glæder mig til forhåbentlig at kunne opleve en sæson uden nedlukninger og restriktioner. Jeg glæder mig til, at vi kan folde teatrets ungesatsning endnu mere ud efter i to år at have haft de unge låst inde derhjemme foran skærmen. Jeg glæder mig til at mødes i den virkelige verden og i teatersalens mørke. For det er der – når vi sidder sammen – oplever sammen – trækker vejret sammen – at kimen til dialog begynder sin spiring.”
Få et overblik over Team Teatrets repertoire
Følg Team Teatret på Facebook, Instagram
Artikler du også vil kunne li
“Mød dit teater: Kolding Egnsteater“
“Mød dit teater: DON GNU”
“Forårets teater for de mindste”
Få scenekunst direkte i din indbakke
Få hele landets teater i din indbakke
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag emails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsbrevet.