Teatrene er vilde med at bruge litteraturen som inspiration - og det er heldigt for dig, der ikke har tid til at læse bogen, men alligevel er nysgerrig efter, hvordan den ender. Vi har lavet en guide med forestillinger i denne sæson, som alle er baseret på bøger.
Med denne forestilling på Lille Scene kaster vi et dristigt og betagende blik på Virginia Woolfs historiske værk Orlando. Skrevet i 1928 som et resultat af forfatterens dengang vovede lesbiske forhold til en kollega, trods det, at de begge var godt gift. Med mænd. Læs mere om “Orlando”
Jane Austens “Stolthed og Fordom” er alle tiders store kærlighedsroman om to stædige og stolte personligheder, der kæmper både for og imod at overgive sig til kærligheden og hinanden. Læs mere om “Stolthed og fordom”
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.
Inspireret af John Steinbecks prisvindende bog Vredens druer om en familie af drueplukkere afsøger forestillingen den socioøkonomiske ulighed i Europa. Her er virkelighedens underbetalte bærplukkere på scenen. Læs mere om “Vredens bær”
Bogen vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin egen årgang. Læs mere om “Kvinde kend din krop”
Hella Joofs forrygende morsomme bestseller bliver nu til en charmerende forestilling om livets uskrevne regler: Glimmer-reglen, Rub og stub-reglen og mange flere regler om det vi godt ved, men måske nogle gange kommer til at glemme. Læs mere om “Papmaché-reglen”
Med fem skuespillere og to musikere på scenen fortæller musikforestillingen ”Frøken Jensens Kogebog” historien om, hvordan en forældreløs pige fra Randers arbejder sig op og bliver en populær madskribent og ambitiøs forretningskvinde.
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsmails og modtag e-mails fra Scenen.dk om aktuelle teateroplevelser i hele Danmark. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke nederst i nyhedsmailen. Læs privatlivspolitik.