Hvordan er din familie? Er den pinlig, midt i en skilsmissekrise eller i krig med byens anden velhavende familie? Vi har fundet forskellige forestillinger om forskellige familier.
”Min far kan flyve” er en personlig og sort-humoristisk fortælling om et barns syn på en opvækst med sindssygdom i familien. Stykket er baseret på virkelige erindringer fortalt fra barnets perspektiv og konfronterer vores fordomme og tabuer i forbindelse med psykiske sygdomme i familien.
Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk.
“Min Mor Siger” er fortællinger og indlevende gengivelser af sin ufrivilligt, emotionelt klodsede og kejtet kærlige mor, får forestillingen til konstant at balancere mellem sorg og komedie – mellem utrøstelighed og selvironi.
Et unikt indblik i det at være anderledes i denne verden, i det sårbare bånd mellem børn og forældre og, i bedste fald, en erkendelsesrejse for hele familien.
Den nye musical Matador er en medrivende, musikalsk fortælling om Mads Skjern der kommer til Korsbæk, og to konkurrerende familier, hvis skæbner med tiden væves sammen. Et storslået og intimt drama om ambition, tradition og fornyelse, men også om forandring og at turde stå ved hvem, man er.
Ønskebarnet er på een gang en blodig samtidsdiagnose og en rejse ind i en tidlig tilknytningsforstyrrelse og i det voksenliv, der følger en barndom med en utryg forældrerelation.
Natasja drømmer om at bage boller med sin far. Kaste med mel og grine, mens duften af friskbagt brød breder sig i køkkenet. Men duften i hendes mange barndomshjem er i højere grad præget af alkohol. Faren Casper gør sit bedste, men da Natasja er 13 år, giver han slip og anbringer hende i pleje.
Et stjernebesat og morsomt familiedrama om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn!! Ulla Henningsen og Waage Sandø kan opleves som ægteparret Bill og Nancy, der kender hinanden til hudløshed.
Inspireret af John Steinbecks prisvindende bog Vredens druer om en familie af drueplukkere afsøger forestillingen den socioøkonomiske ulighed i Europa. Her er virkelighedens underbetalte bærplukkere på scenen.
Maria er 18 år, gravid og single. Hun er forladt af stort set hele sin familie og har kun sin bedstemor tilbage. Selvom hun har alle odds imod sig, kæmper hun sig gennem sit kaotiske liv i sin jagt på en, som vil være med til fødslen af hendes barn.
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.