Føler du ofte, at du går glip af teater, fordi det spilles i den anden ende af Danmark? Bare rolig, vi har fundet 10 forestillinger, som hele efteråret bevæger sig rundt i Danmark. Måske kommer de til din by?
FOOLS’ PARADISE er inspireret af Michael Kviums kunst. En æstetisk billedrig forestilling, hvor en tværkunstnerisk blanding af musikteater, drama, dans/performance og figur-/dukketeater inviterer til at voksne og unge kan få en fælles oplevelse.
Spillesteder: Teamteatret, ZeBU og Sønderborg Teater m.fl.
Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg.
Spillesteder: Folketeatret, Morsøe Teater, Aalborg Teater m.fl.
Tre kvinder/dansere/ukrainere skaber sammen med seks andre kvindelige danser et øjebliksbillede af en nutidig og historisk krigstilstand, skabt gennem dansen i et unikt samarbejde.
Spillesteder:Teatret Møllen, Teater Nordkraft og Aveny-T m.fl.
Nu genopstår kultfiguren damen med de blå tænder i en musikalsk forestilling. Figuren blev skabt af Mette Horn og Lotte Svendsen til TV-satiren “Emmas Dilemma”.
Den 17-årige Tue er flyttet fra provinsen til København med en hård opvækst i bagagen. Han er igen blevet opsagt som lejer og atter boligløs, og nu hutler han sig igennem tilværelsen, mens han prøver at blive forfatter.
Spillesteder: Viborg Teater, Baltoppen, Slagelse Teater m.fl.
TIL UNGDOMMEN er skabt ud fra biografiske historier fra unge menneskers egne liv, og handler om alt og intet, i en sær, sjov, spændende, vigtig og sårbar tid. Hvor længe er man barn? Hvordan bliver man voksen?
Skal man forvandle sig til ideen om et menneske, for at opnå kærligheden? ”Fishtail” er non-binært ungdomsteater der kombinerer poesi, dukker og moderne dans, dertil nyskrevne tekster af Bjørn Rasmussen.
MARGRETHE I er Teatret Møllens dramatisering af Anne Lise Marstrand-Jørgensens anmelderroste roman, der er en indlevende fortælling om Margrete 1.’s begavede, magtfulde og politiske væsen.
Tilmeld dig Scenen.dk’s nyhedsbrev og modtag nye artikler og guides fra scenen.dk om aktuelle teateroplevelser. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.