Min scenedebut

Mange skuespillere vil ofre deres højre arm for en fastansættelse ved et teater, og dog må man indimellem kaste sig ud i det ukendte for at mærke livet og genopdage sig selv. Efter ti års fastansættelse tog skuespiller Morten Bo Koch springet ud i freelancelivet. Scenen har mødt ham til en samtale om retninger, roller og den nysgerrighed, der holder os i live.

Sopran Gisela Stille har været medlem af solistensemblet siden 2001. Hun fik sin debut Kongelige Teater i 1998 i ”Tryllefløjten”, en rolle, hun fik, efter at hun, sæsonen inden, sprang til med kort varsel, da en kollega blev syg i en anden forestilling.

”Hvis jeg var kedelig eller lidt for tuttenuttet, så blev jeg hængt ud, for det var stilen derude, det var kærligt, men det var også hårdt. Når jeg tænker over det nu, har det sikkert givet mig noget. Man kan ikke stå og fedte med noget på den scene.” Læs vores interview med Jeanett Albeck

Sandra Yi Sencindiver er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2007. Hun sprang ud som teaterentreprenør, da hun skabte sin egen afgangsforestilling, der efterfølgende var på en lille turne.

Lotte Andersen var 20, talte fynsk og var uskolet, da hun debuterede i en Dr. Dante-forestilling i en sommerlukket badmintonhal i Allerød i 1984. Vejen dertil var brolagt med flirtende franskmænd og et tilfældigt møde med en dansk ung mand, der var kæreste med veninden Birgitte.

Peter Plaugborg blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2007. Han debuterede samme år i ”Ordet” på Odense Teater, men vejen til den Reumert-nominering, som rollen som Johannes kastede af sig, var langt fra nem. Det fortæller han Scenen.dk.

Solist i Den Kongelige Ballet, Emma Riis-Kofoed, fik en lidt utraditionel debut. Efter en castingproces som en af ca. 16 dansere i en produktion med udenlandske koreografer i et mere moderne trinsprog end det, hun var skolet i.

Publikum hujede og fløj op ad sæderne for at give stående ovationer i Jens Jacob Tychsens debutforestilling, musicalen ”Les Misérables” på Aarhus Teater i 1998. Men det føltes bare ikke helt rigtigt.